Manifestation
Eddiketræets blade er arrangeret skiftevis. De bliver mellem tolv og 60 centimeter lange og består af en bladstilk og bladblad. Bladet er pinnat uparret. Der er mellem ni og 31 foldere på hvert blad, hvoraf to er over for hinanden. Det ulige antal foldere skyldes, at en terminal folder lukker bladet. I modsætning til de laterale foldere er denne folder petiolate. Alle foldere er aflange og let segllignende i form. De er spidse for enden og har en ujævnt savet kant.
også læse
- Om eddiketræets vækst
- Dette gør din rækkehusforhave unik - ideer til mere individualitet
- Er gule blade normale på min kristtorn?
særlige forhold
Eddiketræernes store popularitet som prydtræ kommer fra farven på bladene. Bladets overside fremstår skinnende grøn, mens undersiden er dyppet i en lys grågrøn. Bladene skifter farve om efteråret. De skifter først fra grøn til gul og får derefter orange toner. I oktober fremstår bladene lyserøde. Et eddiketræ kan have grønne, gule, orange og røde blade på samme tid.
Farvernes udtryk afhænger af underlaget. Efterårsfarven er intens, når træet står på en sandjord med kalkfattige og veldrænede forhold. Tunge jorde forårsager hæmmet vækst, hvilket betyder, at efterårsfarverne er mindre pragtfulde.
Eddiketræer vokser naturligt:
- i åbent terræn på stenet terræn
- på solrige sydskråninger med næringsrig jord
- i mindre grupper eller individuelt
Toksicitet
Eddiketræets giftvirkning er lav og kommer fra sure cellesafter og tanniner. Bladene bruges til at garve læder om efteråret. Eddiketræet har en mælkesaft i alle dele af planten, som kommer ud af vævet i tilfælde af nedskæringer. Det kan forårsage irritation, hvis det kommer i kontakt med huden.
Mere alvorlige er symptomerne forårsaget af mælkesaften fra den relaterede gift sumac. Denne art indeholder toksiner, der ved berøring forårsager blærer på huden. Deres blade adskiller sig væsentligt fra eddiketræets blade, fordi de altid er finnede i tre dele.