Gul Bellefleur: Dyrkning og høst af vinteræblet

click fraud protection

Det gule Bellefleur-æble er en gammel sort, der kommer fra New Jersey (USA). Den har været brugt siden midten af ​​det 19 århundrede som 'Schafsnase' eller 'Metzgers Kalvill' i Tyskland for deres særligt gode smag.

Blomst af æblesorten Gelber Bellefleur
'Yellow Bellefleur' ​​har fået sit navn på grund af sin smukke blomst [Foto: Julia Malsagova / Shutterstock.com]

Det gule Bellefleur-æble er en velsmagende, men meget krævende repræsentant for æblerne. Dens navn - nogle gange kaldes den også 'Yellow Bellflower', blot Klokkeblomst 'eller Blumenkalvill' - indikerer sortens meget smukke blomstring. Andre synonymer af æblet er 'Slagter Kalvill', 'Lineous Pippin' og i Schweiz fårenæse '.
'Yellow Bellefleur' ​​stiller høje krav til sin placering samt regelmæssig og specifik vedligeholdelse. Det kan dog kun betale sig at tage ’fårnæsen’ med ind i sin egen have, hvis man godt kan opfylde kravene til placeringen. Ellers giver træet uforudsigelige udbytter og er stærkt begrænset i sin vitalitet af sygdomme.

indhold

  • "Gul Bellefleur": profil
  • Oprindelse og historie af 'Gelber Bellefleur' ​​æblet
  • Smag og egenskaber
  • Æblesort 'Gelber Bellefleur': dyrkning og pleje
  • Høst og brug 'Yellow Bellefleur'

"Gul Bellefleur": profil

Synonymer 'Yellow Bellflower', 'Metzgers Kalvill', 'Schafsnase'
frugt Mellem til stor i størrelse, lysegul og let orange
smag Fint krydret, bananagtig
Udbytte Tidlig og tilstrækkelig høj, kan svinge
Høsttid Fra oktober og frem
Moden til nydelse Fra november af
Holdbarhed Senest til marts
vækst Middel stærke, tynde skud
etage Næringsrig, varm, veldrænet, tilstrækkelig fugtig
Sygdomme og skadedyr Modtagelig for mange vigtige æblesygdomme og pletter

Oprindelse og historie af 'Gelber Bellefleur' ​​æblet

Historien om den gamle sort 'Gelber Bellefleur' ​​kan ikke bevises præcist, men siges at være sket som følger: Omkring 'Bellflower' blev skabt i Burlington, New Jersey (USA) i 1750 og har takket være dens smukke blomstring allerede opnået en beskeden Berømthed. Dengang blev han nogle gange lokalt omtalt som 'Lincoln Pippin' eller 'Warren Pippin'. I lang tid oplevede sorten ikke nogen videre udbredelse ud over den lokale. I 1834 fik brødrene Baumann fra Bollwiller i Alsace sorten fra Nordamerika og gav dem videre til den daværende havedirektør i Schwetzingen ved Heidelberg, som Blev kaldt slagter. Dette tilbød til gengæld den daværende markgreve Wilhelm von Baden frugter af 'Yellow Bellefleur' ​​til konsum. Markgreven var så begejstret, at han valgte 'Yellow Bellefleur' ​​som sit yndlingsæble og ham for sig selv altid kaldet 'Metzgers Apfel', hvoraf navnet 'Metzgers Kalvill' opstod, som stadig bruges i dag i Baden-regionen kender til.

Smag og egenskaber

'Yellow Bellefleur' ​​er medium til stor i størrelse, og dens form er normalt konisk og høj, men nogle gange også bredt ægformet. Overfladen er ujævn og fem brede, karakteristiske ribber er synlige på bægersiden. Stængelgraven er dyb og smal og har nogle gange en næse, der indsnævrer den endnu mere. Bægerbægeret kan være lavvandet til mellemdybt og smalt eller mellembredt og viser fine folder samt fem tydelige ribben eller endnu større knopper.
Skallen på ’fårnæsen’ har en lys gul grundfarve, overfladefarven er slet ikke eller kun let udtalt og fra grumset orange til brun-rød farve. Huden er tynd, men fast, glat og skinnende. Tydeligt genkendelige er beigefarvede, hævede linser, som ofte er trekantede eller firkantede eller sjældent danner større rustfigurer. Under huden er der en hvid eller gullig hvid frugtkød af moderat saftighed, som revner hørbart, når du bider. Meget modne gule Bellefleur æbler er møre. Smagen er fint krydret og angiveligt bananagtig, men ikke særlig aromatisk.

Æblegul Bellefleur
'Yellow Bellefleur' ​​er kegleformet og for det meste lysegul i farven

Æblesort 'Gelber Bellefleur': dyrkning og pleje

Det gule klokkeblomst-æbletræ har brug for næringsrig, tilstrækkelig fugtig, men også gennemtrængelig og varm jord. Overordnet set egner varme og beskyttede steder sig godt, mens barske og blæsende steder udelukker dyrkning af "fårnæsen". Kraftig humus sand- og løsjord viser sig at være ideelle.

Sorten Gelber Bellfleur vokser kraftigt som ung, senere kun moderat stærk. En konsekvent opdragelse over flere år er nødvendig for kroneopbygningen. Efterfølgende skabes en mellemstor, tyndgrenet, bred pyramideformet krone, der har en tendens til at hænge lidt, som bør tyndes ud regelmæssigt og aldrig for radikalt. Frugterne bæres ofte i enderne af de lange frugtstokke, så frugten på blæsende steder kan svinge vildt rundt og skade frugten.

Det gule Bellfleur æble kan dyrkes som høj stængel, halv stængel eller lav stængel. Den egner sig slet ikke til espalierbeskæring, for her viser de lange frugtstængler sig at være en hæmsko. Et mellemvoksende underlag som M7, M4 eller MM106 er velegnet som underlag til hjemmehaven anbefales, mens den nødvendige regelmæssige vedligeholdelse næppe er mulig på stærkt voksende underlag er. Træets hårdhed fra frost er meget god, men træet spirer tidligt om foråret.

Den smukke blomstring af 'Yellow Bellfleur' ​​vises middel sent og kan være tilbøjelig til at blive kold og fugtig. Den holder kun i kort tid og bør i denne korte fase erstattes af egnede bestøvningssorter som 'Ananasrenette', 'Baumannsrenette', 'Yellow noble apple', 'Goldparmäne', til ‘Ontario’, det 'Champagne Renette' eller den 'Cox Orangerenette' blive bestøvet.

Æble får næse
'Fårnæse'-æblerne hænger på lange frugtstænger [Foto: Manfred Rucksackzio / Shutterstock.com]

Når fårenæblet har fundet et passende sted, vil det snart give en god høst med jævne mellemrum. Det har dog en tendens til at veksle, det vil sige stærkt svingende, udbytter på steder, hvor der er risiko for sen frost, eller hvis snittet er for radikalt.
Æblesorten 'Schafsnase' er modtagelig for æbleskurv på uegnede steder. Er det for vådt og koldt, kommer det ofte Frugttrækræft tilsat, mens meldug kan observeres på tørre steder. På lokaliteter, der er for kalkfrie eller for fugtige, samt med vekslende udbytte, kan der desuden ofte opstå pletter, det vil sige brune pletter i frugtkødet.

Tip: 'Yellow Bellefleur' ​​er en af ​​æblesorterne med et lidt højere ernæringsbehov. Sammenlignet med grøntsager er udtagningerne fra jorden dog stadig lave. Du kan nemt ved en enkelt gødskning om foråret med kompost eller en hel organisk gødning som vores Plantura organisk universalgødning er dækket.

Høst og brug 'Yellow Bellefleur'

Tiden er kommet omkring midten af ​​oktober: Den sent modne 'Yellow Bellefleur' ​​kan høstes til opbevaring! Frugter plukket fra omkring november er klar til øjeblikkelig forbrug. Æblerne, der opbevares tidligt, kan opbevares ved 2 til 3 ° C i op til fem måneder, hvilket betyder, at sorten kan nydes indtil marts. Det er vigtigt, at lageret har tilstrækkelig luftfugtighed, ellers vil ’fårnæsen’ begynde at visne tidligt. ‘Yellow Bellefleur’ æblet er – som Badens markgreve Wilhelm sagde – et fremragende spiseæble. Men denne store, lækre frugt er også meget velegnet som kogeæble til puré og kompot eller desserter.

Kan du ikke tilbyde 'Yellow Bellefleur' ​​en varm, beskyttet beliggenhed? Så skal du vælge æblesorten 'Landsberger Renette' se nærmere på, hvilket kommer sammen med robusthed og mellemstore til store og også gule frugter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Pellentesque dui, ikke felis. Maecenas mand