Grøngødning med bondebønner, phacelia (biven) & kløver: fordele ved jordforbedring og hvilke frøblandinger der er egnede.
Grøngødning er en form for jordforbedring, hvor visse planter dyrkes før, mellem eller efter selve afgrøderne. Navnet grøngødning får en til at tro, at det bare fungerer som en gødning. Men langt fra! I denne artikel vil vi gerne vise dig, at grøngødning kan forbedre en række forskellige jordegenskaber og derfor ikke bør mangle i en økologisk drevet have.
Fordele ved en grøngødning
Grøngødning kan som nævnt i indledningen naturligt berige jorden med næringsstoffer. Bælgplanter (Fabacae, tidligere bælgfrugter) er særligt velegnede til dette. Planterne lever i symbiose med knudebakterier, som optager kvælstof fra luften. Kvælstoffet omdannes af bakterierne på en sådan måde, at planterne så kan bruge det som næringsstof. Jo længere tid du lader bælgfrugterne ligge på bedet, jo mere nitrogen lagres der. Med denne form for gødskning skal du ikke bekymre dig om, at kvælstof skylles ud, og at du forurener grundvandet. Næringsstofferne lagres i grøngødningsplanterne og nedbrydes kun langsomt og kontinuerligt og frigives dermed. Vores tip: Denne form for grøngødning anbefales især efter en stærkt drænende afgrøde som kål.
Den er også velegnet til at bringe næringsstoffer tilbage til overfladen fra dybere jordlag. Især med afgrøder som radiser, lammesalat og spinat er der problemet med den lave roddybde. Planterne kan kun optage næringsstoffer fra de øverste jordlag og dette jordlag bliver hurtigt udtømt som følge heraf. Selv sandjord gør, at næringsstoffer hurtigt forsvinder ned i de dybere jordlag, når det regner. Grøngødning med pælerødder hjælper her. De dybt rodfæstede planter løsner på den ene side jorden og optager også næringsstofferne fra dybe jordlag. Hvis grøngødningen så arbejdes ned i jorden senere, er der garanteret en langsom frigivelse af næringsstoffer til overjorden. For at grøngødningen kan udvikle sin fulde effekt, er en lang levetid på grøngødningen vigtig. Planterne har brug for tid til at udvikle den dybe jord med deres rødder.
Udover aspekterne af næringsstofforsyningen er der også andre gode grunde til grøngødning. Det meste af tiden ligger bedet brak efter høsten. Jordens overflade er ubeskyttet mod regn, vind og solstråling. Jorden og jordens liv kan blive negativt påvirket af disse påvirkninger. En grøngødning hjælper også meget godt på dette tidspunkt. Det vitaliserer jordlivet og kan også sikre, at syge afgrøderester nedbrydes hurtigere. Derudover undertrykker skyggelægning af grøngødningen ukrudtsvækst.
Derudover er bede med grøngødning tilflugtssteder for mange gavnlige insekter, og fra blomstringen vil bierne takke dig for blomstrende planters nektar. Efter blomstring skal planterne dog bøjes om, så frøene fra grøngødningen ikke kan modnes. Med den næste afgrødeafgrøde ville den nyspirede grøngødning være til gene som ukrudt.
Valg af den rigtige grøngødningskultur
Når du vælger den rigtige kultur, skal du altid være opmærksom på plantefamilien. Efter at have vokset franske bønner (Fabaceae) Det giver for eksempel ikke mening at bruge en grøngødning Lupiner (Fabacae). Hvis den samme plantefamilie altid dyrkes på ét bed, øges sandsynligheden for sædskiftesygdomme. Af denne grund er det ikke tilrådeligt at fylde sennep på (Brassicaceae) efter en kålkultur (Brassicaceae) at optræde.
Styrken ved den respektive plantefamilie er opsummeret igen for dig nedenfor:
bælgplanter (Fabacae): Planter som lupin, vikke og kløver er særligt velegnede til at berige jorden med kvælstof. Det er lige meget, om du bruger en blanding af planter eller kun én kultur. Hvis din jord er meget humusfattig, så kan en kløverkultur være med til at berige humusen. Humusberigelsen er kun bæredygtig, hvis kløveren bliver i mindst én sæson.
Korsblomst (Brassicaceae): Sennep og Olie radise er særligt populære repræsentanter for grøngødning. Især sennep vokser meget hurtigt og er derfor meget konkurrencedygtig over for ukrudt. Pælerødderne er rigtig gode til at optage næringsstoffer fra dybere jordlag. Derudover virker sennepsolierne som et pesticid og hjælper på nematodeangreb.
Bi ven (Phacelia): Denne frodige, lilla-blomstrende plante er ideel som jordforbedringsmiddel. Phacelia bruges derfor ofte til grøngødning. Da planten ikke er nært beslægtet med nogen anden afgrøde, er der ingen problemer med sædskifte. En yderligere fordel er - som navnet Bienenfreund antyder - den frodige blomstring, som er en fødekilde for især bier.
Grøngødning er særdeles velegnet som klargøring af jorden til næste havesæson. Her finder du information og tips om emnet Grøngødning om efteråret.