Træfibersubstrat: fordele, ulemper og forsyningskilder

Træfibre er et lovende grundlag for helt tørvefri pottejord eller kan bruges som tilslag til tørveportionen at reducere. Vi vil introducere dig til produktion, egenskaber, brug og bæredygtighed af træfiberjord.

Tørvefri jord som træfiberpottejord er blevet et vigtigt symbol på ansvar over for vores miljø. Det skaber et højt forandringspres på gartnerivirksomheder, men også mulighed for at anerkende de nye kundekrav som et købsargument.
Men mens hobbygartnere og servicegartnerier har let ved at skifte til tørvefrie substrater som træfiberjord Produktionsgartnerier er afhængige af homogene og "som sædvanligt" kontrollerbare underlag, fordi disse danner grundlag for en (økonomisk) sikker og planmæssig operationel sekvens. Et skift til træfibersubstrat er derfor forbundet med større risici. Det er så meget desto vigtigere at være velinformeret, før man skifter til tørvefri eller tørvreduceret jord.

Tip: Jord uden tørv opstod ikke kun med en stigende forståelse for mosernes rolle. Allerede før "opdagelsen" af tørv som vækstmedium kendte man tørvefri blandinger, hvor man kunne dyrke planter uden at være bundet til jorden.

Træfiber: tørveerstatning med stor erfaring

Brugen af ​​træfibersubstrater har oplevet en klar opadgående tendens i over tre årtier. Den oprindelige fiber blandes i stigende grad ind i tørvesubstrater, er grundlaget for tørvefri jord eller bruges endda som det eneste substrat i hydroponi.
Ud over de kemiske og fysiske egenskaber, der er gavnlige for plantevækst, er produktets bæredygtighed naturligvis en fordel ved den anvendte nåletræfiber. Med stigende miljøuddannelse (især blandt de yngre generationer) bliver argumentet om bæredygtighed et stærkt salgsargument. Dette giver træfiberpottejorde chancen for at blive en del af de unikke salgsargumenter for bæredygtige og fremtidsorienterede virksomheder.

I øvrigt: Ud over de træfibersubstrater, der allerede i dag er meget brugt, er kompostjord også et populært alternativ til tørv, som hobbygartnere især godt kan lide at bruge. De er forholdsvis tunge og deres kvaliteter er absolut tilfredsstillende selv for mere krævende private gartnere. De er dog ikke biokemisk stabile. Ved transport eller dyrkning kan der – på trods af brug af kvalitetssikret RAL-kompost – være kraftige afvigelser i kompostegenskaberne. Du kan for eksempel ændre vand- og luftkapacitet og tilgængelighed af næringsstoffer. På grund af denne ustabilitet af egenskaberne er kompostbaserede substrater til kommerciel dyrkning endnu ikke praktisk anvendelige.

Træfibersubstrat: fremstilling og egenskaber

Træfiber som substratkomponent er blevet undersøgt af forskellige gartneriinstitutter og kan også observeres i dens praktiske anvendelse. Weihenstephan-Triesdorf University of Applied Sciences og Industrieverband Garten e. V. samt flere statslige forskningsinstitutter har samlet omfattende information om træfiber som substratkomponent.

Fremstilling af træfiber ud fra trærester

Kemisk ubehandlet nåletræ anvendes til fremstilling af træfibre. Mange hårdttræer indeholder for mange forstyrrende fytokemikalier, såsom tanniner (tanniner) og phenoler, som kan hindre plantevækst. Råvaren, der anvendes, er nåletræ, som er tilovers fra træbearbejdningsindustrien - der kan fx bruges flis, savede eller høvlede fraktioner. Termofysisk fordøjelse eller dampeksplosionsprocessen kan bruges til at udvinde de løse fibre fra de kompakte cellestrukturer i den plantebaserede trækrop. I begge processer nedbrydes generende harpikser og tanniner stort set. Efterfølgende optimeres pH-værdien, fugtbarheden, nedbrydeligheden og farven i yderligere behandlinger for at lette eller forskønne brugen. Især farven har stor indflydelse på private kunder, fordi de forventer en mørk farve fra pottejord.

På grund af dets store C/N-forhold har træfiber den negative egenskab at immobilisere nitrogen, når den nedbrydes mikrobielt. For at forhindre den tilhørende kvælstofmangel i kulturplanten i substratet, behandles fibrene med langsomt frigivet kvælstof. Denne "imprægnering" kan også udføres med organisk kvælstofgødning.

Træfibers egenskaber

Træfibernes egenskaber er relativt tæt på tørvens, men vandkapaciteten er klart anderledes. Selvom porevolumenet er meget lig tørvens, giver den høje andel af grove porer en markant højere luft og væsentlig lavere vandkapacitet. Den resulterende løse struktur forhindrer effektivt planterødder i at opleve vandstress på grund af udelukkelse af luft. Desværre, som med ethvert organisk substrat, bevares den løse struktur ikke permanent, men reduceres over tid ved nedhængning. Nedbrydeligheden af ​​træfibre er meget udtalt, men den strukturelle stabilitet kan opnås gennem passende Fremstillingsprocessen forbedret eller ignoreret i tilfælde af korte dyrkningstider på op til fem måneder vilje.
Takket være den termiske fordøjelsesproces er træfibre stort set fri for ukrudt og patogener. pH-værdien på 4,7 til 6,0 ligger i et meget gunstigt interval for de fleste kulturplanter og er god nedadgående, men næsten ikke bufret opad. Desuden er træfibre generelt saltfattige og indeholder næsten ikke opløselige næringsstoffer - bortset fra kalium, der med op til 100 mg pr. liter træfiber kan være fem gange så højt som i tørv.

I øvrigt: Kvaliteten af ​​substratråmaterialerne bør kontrolleres for at sikre homogeniteten af ​​træfiberjordene. Råvarerne kan certificeres med RAL kvalitetsmærket.

Brug træfibersubstrat

Træfibernes og træfibersubstraternes fysiske egenskaber gør det muligt at anvende det for eksempel til flerårig dyrkning udendørs og i containerdyrkning af træagtige planter. Træfiber kan også bruges til lukkede dyrkningsmetoder (opdæmning, måtte, kanalvanding, sækkedyrkning) De bruges, især fordi den høje drænkapacitet fører til vandfyldning og dermed også mange rodsygdomme forhindre. I stedet fremmer den gode luftstrøm en sund rodvækst.
Dels er træfiber let at fugte, dels tørrer overfladen hurtigt, hvilket forhindrer ukrudts- og mosvækst – herunder leverurt. Selvom det kun tilsættes tørveunderlag, forbedrer træfiber befugtningen.
Ved dyrkning skal det bemærkes, at træfiberjord kræver et kortere vandingsinterval end tørvesubstrat på grund af dens lavere vandkapacitet. Forsøg har dog vist, at i substrater med træfiber er tabet ved transpiration mindre end i rene tørvesubstrater.
På grund af den ensidige bufferede pH-værdi tilrådes forsigtighed, især med kalkrigt kunstvandingsvand, for ikke at reducere tilgængeligheden af ​​nogle mikronæringsstoffer, såsom jern.
Ved gødskning af underlag baseret på træfiber skal det bemærkes, at selve fiberen næsten ikke indeholder næringsstoffer, hvilket betyder, at grundgødskningen skal indeholde alle de væsentlige næringsstoffer. Træfiber i sig selv har kun en minimal ionbytterkapacitet, hvorfor egnede blandingspartnere er afgørende for at undgå for høje saltkoncentrationer ved planterødderne. Ler, men også kvalitetssikret kompost i små mængder, har vist sig at være en velegnet blandingspartner i denne sammenhæng.

Egenskaber ved ubehandlet træfiber
Bulkdensitet (g TS/l)	60 – 130
pH (CaCl2)	4,7 – 6,0
Opløselige salte (g/l)	0,03 – 0,2
Opløselige næringsstoffer	50 - 100 mg K2O/l
N-immobilisering	Stærk
Nedbrydelighed	Stærk
Porevolumen	92 – 96
Luftkapacitet (vol.-%)	45 – 65
Ukrudts- og patogenpopulation	Meget lille
Befugtningsevne	Hydrofil

Kemiske og fysiske egenskaber af ubehandlet træfiber
(baseret på: Weihenstephan State Research Institute for Horticulture, Series: Substrate Components, del 6, april 2008-udgaven)

Kan træfibersubstrat erstatte tørv?

Træfiberjord lavet af fibre af høj kvalitet og suppleret med koordinerede blandingskomponenter kan helt sikkert erstatte tørv og hjælpe med at producere planter af høj kvalitet. Dette gælder især i havearbejde og landskabspleje samt for private gartnere.
I professionel produktionsgartneri, omlægning af afgrødeforvaltningen, tilpasning af Logistik- og markedsføringskrav til fremtidsrettede investeringer i Træfiberjord.
Vandingsintervaller og gødningsændringer; for langtidsafgrøder kan det endda være nødvendigt at planlægge yderligere ompotning. Erfaringsudvekslingen med lignende gartnerier og substratproducenter hjælper, især hvis der endnu ikke er udgivet litteratur om egen kultur. Taspo, gymnasier og universiteter med gartneriinstitutter samt de statslige forskningsinstitutter og Landbrugskamre er værdifulde kilder til information, der allerede har forsøgt at forskellige afgrøder kunne vise. Særligt værdifulde er resultaterne af TeiGa-projektet, som blev offentliggjort frit tilgængelige, og væksten forskellige pryd-, grøntsags- og planteskoleplanter i tørvefrie, tørve-reducerede og klassiske tørvesubstrater tilsammen at sammenligne.
Derudover skal det, inden der skiftes til træfibersubstrat, sikres, at dets leverandører er i stand til at levere på lang sigt og med ensartet kvalitet. Dette omfatter normalt også en passende marketingstrategi for at gøre kunderne opmærksomme på produktets nye kvalitet.

I øvrigt: Det kan ikke udelukkes, at der med tilpasset dyrkning kan produceres selv planter af væsentlig højere kvalitet. Det fortæller den østrigske urte- og grøntsagsavler Erwin Seidemann takket være hans helt tørvefri blanding at få mere holdbare, kraftige og patogenfrie planter, som han fik positiv feedback på fra kunderne høst.

Hvorfor er træfibersubstrat bæredygtigt?

I et eksperiment fra Zürich University of Applied Sciences (ZHAW) blev den økologiske balance mellem forskellige tørveerstatningsprodukter sammenlignet med tørv. Følgende parametre blev overvejet over hele livscyklussen af ​​substratkomponenterne:

• Bidrag til drivhuseffekten
• Samlet miljøpåvirkning
• Akkumuleret energiforbrug
• Ferskvandseutrofiering
• Arealanvendelse

Livscyklusvurderingen arbejder med et standardiseret pointsystem, der udover CO₂-Emissioner omfatter også andre miljøpåvirkninger. I forhold til tørv scorer træfiber med blot en tiendedel af udledningen af ​​drivhusgasser og det faktum, at affaldet genanvendes, og der bruges vedvarende råvarer i produktionen.

Det schweiziske forskningskontor Quantis har også udført en livscyklusanalyse af tørv og andre substratråmaterialer, men med forskellige parametre:

• Bidrag til drivhuseffekten
• Mangel på ressourcer
• Menneskets sundhed
• Økosystemeffekt

Også her fik træfibre point med en forholdsvis meget lav indvirkning på økosystemkvalitet, menneskers sundhed og drivhuseffekten.
Begge undersøgelser viser, at træfibre og træflis sammenlignes med alternativer laveste drivhusgasudledning, laveste miljøbelastning og laveste energiforbrug årsag. Derudover scorer træfibersubstrat godt med hensyn til fremtidig tilgængelighed og potentielle sociale risici. Menneskets sundhed og kvaliteten af ​​de økosystemer, hvori træfibre vokser, er også beskyttet.
Det skal bemærkes, at træfiber som substratkomponent konkurrerer med dets anvendelse som energibærer, så tilgængeligheden og dermed prisen afhænger af det. Det er derfor vigtigt at henvende sig til pålidelige leverandører ved køb af træfibersubstrater.

Tip: De sociale risici blev overvejet i ovenstående undersøgelse på grund af nogle alternativer på grund af forurening drikkevand eller det høje forbrug af ressourcer påvirker lokalbefolkningen på indvindingsstedet kan.

Substratkomponent	Bidrag til drivhuseffekten (i kg CO2-ækvivalenter pr. m3)
Sort tørv	308,0
kompost	277,0
Træfiber	64,0
bark	105,0
Kokosmasse	69,5

Undersøgelsen udført af Quantis viser træfibre og andre substratkomponenter i sammenligning
(baseret på: Quantis Switzerland, Slutrapport for EPAGMA (2012), Sammenlignende livscyklusvurdering af gartneridyrkningsmedier baseret på tørv og andre vækstmediebestanddele, s. 110 – 112)

Anbefalede forsyningskilder til træfiberjord

Hverken på hobbyområdet eller i jorder til professionel brug findes der et krydsmærke eller kvalitetsstempel, der indikerer det gode Funktionalitet eller kan aflæse homogeniteten på tværs af produktionspartier. Hver virksomhed finder den bedste kilde til træfiberjord individuelt gennem udveksling med andre virksomheder og substratproducenter samt gennem deres egne tests.
RAL-mærket, som ellers anbefales stærkt, kontrollerer, at det er ukrudtsfrit, og at indholdet er mere opløseligt Næringsstoffer (i forhold til de deklarerede værdier), rumvægten, kvælstofimmobiliseringen og andre ting mere. Det giver dog ikke noget udsagn om, hvorvidt underlaget er godt eller dårligt til plantedyrkning.

Kontakt eksperter: mere information og forsyningskilder

Er du interesseret i træfiber eller ønsker du yderligere information og ekspertanbefalinger om forsyningskilder? Send os en forespørgsel med dine kontaktoplysninger, og en Plantura-ekspert vil kontakte dig hurtigst muligt. Vi er her for at hjælpe!