Grøngødning med markbønner, phacelia (biven) & kløver: fordele ved jordforbedring og hvilke frøblandinger der egner sig.
Grøngødning er en form for jordforbedring, hvor visse planter dyrkes før, mellem eller efter selve afgrøderne. Navnet grøngødning vildleder en til at tro, at disse simpelthen virker som en gødning. Men langt fra! I denne artikel vil vi gerne vise dig, at grøngødning kan forbedre en række forskellige jordegenskaber og derfor ikke bør mangle i en økologisk drevet have.
Fordele ved grøngødning
Grøngødning kan som nævnt i indledningen naturligt berige jorden med næringsstoffer. Planter er særligt velegnede til dette bælgfrugt (Fabacae, tidligere bælgfrugter). Planterne lever i symbiose med knudebakterier, som optager kvælstof fra luften. Kvælstoffet omdannes af bakterierne på en sådan måde, at planterne så kan bruge det som næringsstof. Jo længere tid du lader bælgfrugterne ligge på bedet, jo mere nitrogen lagres der. Med denne form for gødskning skal du ikke være bange for, at kvælstof skylles ud, og at du forurener grundvandet med det. Næringsstofferne lagres i grøngødningsplanterne og nedbrydes kun langsomt og kontinuerligt og frigives dermed. Vores tip: Denne form for grøngødning kan varmt anbefales, især efter en stærkt forbrugende afgrøde som kål.
Den er også velegnet til at transportere næringsstoffer fra dybere jordlag tilbage til overfladen. Især med afgrøder som radiser, lammesalat og spinat er der problemet med den lave roddybde. Planterne kan kun optage næringsstoffer fra de øverste jordlag og dette jordlag bliver hurtigt udtømt som følge heraf. Sandjord betyder også, at næringsstoffer hurtigt forsvinder ned i dybere jordlag, når det regner. Grøngødning med pælerod hjælper her. De dybt rodfæstede planter løsner jorden og optager desuden næringsstoffer fra dybe jordlag. Hvis grøngødningen så senere bearbejdes i jorden, er en langsom frigivelse af næringsstoffer til den øverste jord garanteret. For at grøngødningen kan udvikle sin fulde effekt, er en lang levetid på grøngødningen vigtig. Planterne har brug for tid til at udvikle den dybe jord med deres rødder.
Ud over aspekterne af næringsstofforsyningen er der andre gode grunde til grøngødning. Det meste af tiden ligger bedet brak efter høsten. Jordens overflade er udsat for regn, vind og solstråling. Jorden og jordens liv kan blive negativt påvirket af disse påvirkninger. En grøngødning hjælper også meget godt på dette tidspunkt. Det vitaliserer jordens liv og kan også sikre, at syge afgrøderester nedbrydes hurtigere. Skyggelægning af grøngødningen undertrykker også ukrudtsvækst.
Derudover er bede med grøngødning retreater for mange gavnlige insekter og fra blomstringsstadiet vil bierne også takke for blomstrende planters nektar. Efter blomstring skal planterne dog bøjes om, så frøene fra grøngødningen ikke kan modnes. Når afgrøder dyrkes næste gang, ville den nyudsprungne grøngødning være til gene som ukrudt.
Valg af den rigtige grøngødningsafgrøde
Når du vælger den rigtige kultur, skal du altid være opmærksom på plantefamilien. Efter at have vokset bush bønner (Fabaceae) giver det ikke mening f.eks. at bruge en grøngødning med lupiner (Fabacae) at gøre. Hvis den samme plantefamilie altid dyrkes på et bed, øges sandsynligheden for at få sædskiftesygdomme. Af denne grund er det heller ikke tilrådeligt at bruge en sennepsgrøn gødning (Brassicaceae) efter en kålkultur (Brassicaceae) at optræde.
Styrken ved hver plantefamilie er opsummeret nedenfor for dig:
bælgplanter (Fabacae): Planter som lupin, vikke og kløver er særligt velegnede til at berige jorden med kvælstof. Det er lige meget, om du bruger en blanding af planter eller kun én kultur. Hvis din jord er meget humusfattig, kan en kløverkultur være med til at berige humusen. Ophobningen af humus er dog kun bæredygtig, hvis kløveren holder sig i mindst én sæson.
korsblomst (Brassicaceae): sennep og olie radise er særligt populære repræsentanter for grøngødning. Især sennep vokser meget hurtigt og er derfor meget konkurrencedygtig med ukrudt. Pæleroderne er rigtig gode til at optage næringsstoffer fra dybere jordlag. Derudover virker sennepsolierne som et pesticid og hjælper på nematodeangreb.
bi ven (Phacelia): Denne frodige, violet blomstrende plante er ideel som jordforbedringsmiddel. Phacelia bruges derfor ofte til grøngødning. Da planten ikke er nært beslægtet med nogen anden afgrøde, er der ingen problemer med sædskifte. En yderligere fordel er – som navnet Bee Friend antyder – de frodige blomster, der tjener som fødekilde for især bier.
Grøngødning er særdeles velegnet til at forberede jorden til næste havesæson. Her finder du information og tips om emnet grøngødning om efteråret.
