Sædskifte: forklaring & tabel til haven

Hvert forår opstår det samme spørgsmål: Hvor stiller jeg noget i min køkkenhave? En planlagt sædskifte løser ikke kun dette problem, men bringer også andre fordele.

Sædskifte kan defineres som den planlagte rækkefølge af forskellige afgrøder på en mark eller i en køkkenhave. Men hvad er en fornuftig sædskifte i køkkenhaven, hvad skal man være opmærksom på, når man planlægger sit sædskifte i haven og hvordan starter man sædskifte? I denne artikel er princippet om sædskifte ganske enkelt forklaret. Du finder også et sædskifteskema til grøntsager og tips, for eksempel til sædskifte med jordbær.

Sædskifte simpelt forklaret

Landmænd vidste for mere end 1000 år siden, at monokulturer og den gentagne dyrkning af en Kultur på en mark udvasker jorden og øger forekomsten af ​​sygdomme og skadedyr at lede. De udviklede derfor trefeltsøkonomien. En vinterafgrøde blev efterfulgt af en sommerafgrøde, hvorefter jorden fik lov at hvile et år i form af brakjord.

Selvfølgelig dyrkes der ikke korn i haven, men man kan lære noget af denne gamle praksis. Et tre- eller fire-felt system er også velegnet til haven.

Først og fremmest skal du vide, at grøntsager er opdelt i 3 klasser:

• tung foderautomat: De tager en masse næringsstoffer fra jorden. Derfor bør bede til disse kulturer forgødes med kompost om efteråret. Derudover har de brug for regelmæssig befrugtning under dyrkningen. Tungforbrugere omfatter for eksempel alle store kål (Brassica), agurker (Cucumis sativus), zucchini (Cucurbita pepo covar. giromontiina) og tomater (Solanum lycopersicum).
• Mean Eater: Disse kræver færre næringsstoffer end tunge foderautomater, så det er nok for nogle af dem at forberede bedet med kompost om efteråret. Tilhører mellemspiserne Kålrabi (Brassica oleracea var. gongylodes L.), Rødbede (Beta vulgaris subsp. vulgaris), mange salater og nogle skærmbilleder kan lide gulerødder (Daucus carota subsp. sativus) og pastinak (Pastinaca sativa).
• svag foderautomat: De har ikke brug for mange næringsstoffer, og overgødskning kan endda være skadelig for nogle afgrøder. bælgfrugter som bønner (Phaseolus vulgaris) og Ærter (Pisum sativum) føre til en ophobning af kvælstof i jorden takket være en symbiose med kvælstoffikserende bakterier.

Nu kan du dele din have op i 3 eller 4 sektioner - hver sektion til de tunge, svage og mellemstore forbrugere. Hvis der er plads nok i haven, bør der tilføjes et fjerde afsnit, hvori en grøn gødning vokser. En mark, der blev tilplantet med tunge foderautomater i det første år, efterfølges af medium foderautomater og derefter svage foderautomater det næste år. En grøngødning giver jorden den nødvendige genopretning, inden der igen dyrkes tunge foderautomater på denne strækning næste år. Men selv uden dette fjerde trin er det muligt at skifte fra svage forbrugere til storforbrugere. Men så skal man bruge lidt mere kompost og gødning.

Disse regler kan bruges til groft at dele din have op. Men du vil selvfølgelig ikke kun dyrke 3 afgrøder i din have. Derudover bør der for mange typer og familier af grøntsager overholdes en dyrkningspause på 4 år eller mere. Derfor skal man yderligere underopdele de 3 store afsnit. Kål, courgetter og agurker kan dyrkes i den tunge foderafdeling. Du skal blot sørge for, at sengene også er roteret indenfor sektionerne. Denne procedure er kendt som sædskifte og reducerer risikoen for sygdom fra jordbårne patogener Klubrod (Plasmodiophora brassicae) eller den sensygdom (Phytophthora infestans). Derudover forhindrer du et fald i udbyttet for selvinkompatible arter som især ærter.

Tip: I mange haver er der også plads til permanente afgrøder. Disse omfatter jordbær (Fragaria) opholder sig ét sted i 3 år, samt rabarber (Rheum rhabarbarum) og asparges (Asparges officinalis), der indtager en plads i selv 8 til 10 år. I sædskiftet kan jordbær f.eks. først placeres i tungfodermaskinens bed. Med en firefeltsøkonomi kan de blot flytte tilbage til storforbrugerområdet efter de 3 år. På denne måde overholdes den nødvendige dyrkningspause på mindst 3 år for jordbær.

Endelig bør man beskæftige sig med sekundære og blandede kulturer. Tomater optager for eksempel ikke et bed hele året rundt. De plantes først udendørs eller i drivhus midt i maj. Så der er stadig god tid før det f.eks radise (Raphanus sativus var. sativus) eller salat at plante. Når tomaterne er ryddet af bedet, er der stadig tid til spinat (Spinacia oleracea) eller en vintersalat.
Ved sammenplantning dyrkes planter, der passer godt eller endda støtter hinanden, tæt sammen. Som et typisk eksempel her er ofte løg (Allium cepa) og gulerødder, fordi de skræmmer hinanden fra visse skadedyr. Lignende er kl selleri (Apium graveolens) og kål muligt.

Tip: For at imødekomme de enkelte afgrøders næringsstofbehov kræves der mere målrettet gødskning ved dyrkning af bi- og hovedafgrøder. For eksempel kan gødning kun tilføres, når den stærkt forbrugende hovedafgrøde er plantet. Men du bør så bruge en gødning, der gør næringsstoffer hurtigere tilgængelige, hvilket normalt ikke er tilfældet med kompost. I stedet er f.eks. vores Plantura økologisk tomat- og grøntsagsgødning blive indsat. Den har en høj grad af direkte kvælstoftilgængelighed, men består alligevel af 100% naturlige ingredienser og bidrager til et sundt jordliv med effektive mikroorganismer.

Fordele ved sædskifte i haven

Selv bønderne i den tidlige middelalder anerkendte fordelene ved tremarksdrift. Med de seneste årtiers resultater kan der opnås endnu flere positive effekter med sædskifte i haven.

• Højere udbytte og udbyttestabilitet: Enkeltkulturen giver højere udbytte, hvis den ikke altid dyrkes på samme bed. En afgrødes svigt har også mindre betydning for det samlede udbytte, da der dyrkes mange forskellige afgrøder.
• Optimal udnyttelse af næringsstoffer: Hver kultur får den næringsstofforsyning, der er egnet til den. Derudover fjerner den konstante ændring ikke ensidigt næringsstoffer fra jorden.
• Færre sygdomme: Patogener eller skadedyr overlever ofte i jorden – nogle gange kan de endda overleve der i flere år. Hvis den samme kultur altid dyrkes på et bed, kan dette føre til massiv formering og totalt svigt af kulturen.
• Ukrudt holdes i skak: Forskellige kulturer sikrer en varierende dækning og rodgennemtrængning af jorden. For eksempel undertrykker en kål, der stadig står om efteråret, spiringen af ​​ukrudtsarter, der foretrækker at spire om efteråret.
• Jordens frugtbarhed bevares: Jordliv og næringsstoffer stresses forskelligt. Dyrkning af bælgfrugter fører endda til tilførsel af næringsstoffer, og jorden kan komme sig under grøngødning.

Grøntsagshave afgrødeskiftediagram

Nedenfor er et grøntsagsskifteskema, der hjælper dig med at planlægge din sædskifte. Du skal være opmærksom på, at dyrkningspauserne gælder for alle planter i en familie. I sædskiftet skal efter kartofler (Solanum tuberosum) så i de næste 4 år hverken tomater eller paprika (paprika) eller auberginer (Solanum melongena) er dyrket.

Glem ikke: Der er ingen perfekt sædskifte. Du skal altid indgå kompromiser et eller andet sted, og du vil aldrig holde alle vækstpauser. Lad det dog ikke afskrække dig, bare kom i gang. Generelt gælder det, at jo mere mangfoldig og farverig din have er, jo bedre.

plantefamilie	venlig	næringsstofbehov*	dyrkningspause	særlige forhold
Korsblomstrede (Brassicaceae)	Blomkål, broccoli, hvidkål, rødkål, savoykål, spidskål Kohlrabi, kinakål radise	tung foderautomat mellemspiser svag foderautomat	5-6 år	Brug ikke sennep som dækafgrøde før kålsorter. Den tilhører samme plantefamilie og er derfor også en sygdomsvektor. Med deres korte dyrkningstid egner kålrabi og kinakål sig godt som for- og efterkultur til for eksempel tomater, peberfrugter og agurker. Radiser er ideelle mellemrumsfyldere.
skærmbilleder (Apiaceae)	selleri Pastinak, fennikel, gulerod Parsely	tung foderautomat mellemspiser svag foderautomat	3 – 4 år	Selleri dyrkes ofte med kål. Medium foderautomater som rødbeder er ideelle som efterafgrøde næste år. Fennikel blander sig ikke godt med tomat og dild. Gulerødder og løg danner en passende blandingskultur. Bælgplanter eller tunge foderautomater kan dyrkes efter persille.
bælgfrugter (Fabaceae)	Franske bønner, løbebønner, ærter, kikærter	svag foderautomat	5-6 år	I en tremarksøkonomi er bælgfrugter den ideelle tredje afgrøde. Efter bønner, ærter og lignende starter sædskiftet forfra.
løgplanter (Allioideae)	Porre Løg hvidløg	tung foderautomat svag foderautomat svag foderautomat	5 år	Efter porrer, som står til foråret, kan gulerødder sagtens dyrkes. Løg efterfølges af grøngødning i sædskiftet eller cyklussen startes igen. Hvidløg virker forebyggende mod mus, snegle og svampesygdomme og er derfor en god blandingskulturpartner til mange afgrøder.
natskyggefamilie (Solanaceae)	aubergine, peberfrugt, tomat Kartoffel	tung foderautomat tung foderautomat	4 år	I sædskiftet efter tomater er for eksempel majs et godt valg. Med kartofler i sædskifte er sygdomme og skadedyr faktisk uundgåelige. Med lange pauser i dyrkningen kan angrebets sværhedsgrad dog reduceres.
Græskarfamilie (Cucurbitaceae)	Agurk, zucchini, græskar, melon	tung foderautomat	3 – 4 år	I sædskiftet bør agurk, zucchini og græskar ikke følge hinanden. Egnede efterfølgende afgrøder er for eksempel majs og rødbeder.
tusindfrydfamilie (Asteraceae)	Salat, sort salsify, sukkerbrød, cikorie	mellemspiser	3 år	Salat bruges ofte som spaltefylder og dyrkningspausen overholdes derfor ikke. I de fleste tilfælde er dette dog fint.
Gåsefodsfamilie (Amaranthaceae)	Spinat, rødbeder, mangold	mellemspiser	3 år	I det næste år følges rødbeder af svage forbrugere som gulerødder og løg eller bælgfrugter. Spinat i sædskifte er fleksibel takket være den korte vækstsæson.
Søde græsser (Poaceae) Baldrianfamilie (Valerianoideae)	Majs Lammesalat	mellemspiser svag foderautomat	3 år 4 år	Efter majs har du et bredt udvalg i sædskifte. Løg eller bønner er f.eks. Efter lammesalat kan enhver anden plantefamilie dyrkes.

*Opdelingen i tunge, svage og mellemstore forbrugere er ikke altid klar. Der er ingen klare grænser i naturen. For eksempel anses løg af nogle for at være moderate forbrugere og andre for at være svage forbrugere.

sædskifte og blandet kultur i grøntsager giver mange fordele. Du kan læse om præcis, hvad blandingskulturen går ud på, og hvilke planter der går sammen i en ekstra artikel.