Det kunne ikke være mere naturligt eller bæredygtigt: Hvis du gøder med kompost, giver du ikke kun planterne i din have optimale næringsstoffer, men skåner også miljøet. Effekten varer ikke bare i kort tid, men forbedrer jordens egenskaber i mange år. Til gengæld er der ingen bivirkninger. Så det er på høje tid endelig at komme i gang med komposteringen.
fordele
Kompostering var ude i lang tid. Færdigblandet gødning fra specialforhandlere så ud til at love bedre og frem for alt hurtigere resultater. En kompostbunke eller en kompostbeholder i haven så heller ikke særlig attraktiv ud for mange gartnere. Kompostering havde også ry for ikke kun at være ret kompliceret, men også gammeldags. Det har heldigvis stort set ændret sig i dag. Fordelene ved kompost genfindes mere og mere - især i tider, hvor bevidstheden om miljøvenlig, bæredygtig indsats er stigende. Der er intet at rokke ved de håndgribelige fordele ved kompost. Her er de vigtigste:
- bæredygtig forbedring af havejorden
- Forøgelse af fertilitet
- mere modstandsdygtige planter
- optimal tilførsel af vitale organismer i jorden
- Omkostningsbesparelser, fordi der kræves mindre gødning
Før du kan udnytte disse fordele, skal du først kompostere. Dette er dybest set en meget kompleks biologisk proces
kemi og fysik spiller også en rolle, som ikke skal undervurderes. Heldigvis behøver du ikke at kende alle detaljerne i denne proces. Og du skal ikke lave meget som gartner.Princippet
Kompostering er en del af verdens naturlige næringsstofkredsløb. Princippet er meget enkelt: Organiske stoffer nedbrydes under påvirkning af ilt og mikroorganismer. Ved denne nedbrydning frigives der på den ene side kuldioxid. Til gengæld er der også en masse vandopløselige mineraler, som for en stor dels vedkommende kan bruges som gødning til planter. Disse stoffer er:
- Nitrater
- Fosfater
- Ammoniumsalte
- Kaliumforbindelser
- Magnesiumforbindelser
Som allerede nævnt er kompostering en helt naturlig proces, der foregår automatisk i naturen. Du kan dog også betjene den helt specifikt i haven og på den måde selv producere en helt naturlig plantegødning. Den indsats, der kræves for dette, er meget begrænset.
Bemærk: Kompostering er den perfekte måde at genbruge organisk affald fra din have. Derudover kan husholdningsaffald såsom madrester også genbruges på denne måde.
Sæt kompost op
Kompostering finder sted
uophørligt i enhver have – uanset om du har en kompostbunke eller ej. Hvert enkelt græsstrå, der bliver tilbage efter klipning, bliver uundgåeligt og normalt usynligt komposteret. Men vil man bruge kompost som gødning, skal man være mere målrettet, da man har brug for en større mængde, der er tilgængelig et bestemt sted. Som følge heraf mister du anlægget eller Ikke at bygge en kompostbunke omkring. Den kan enten opstå frit på et bestemt tidspunkt i haven eller være i en container. Der er to nøglefaktorer at overveje, når du opsætter: placering og størrelse. Sidstnævnte er primært baseret på den mængde kompost, der forventes at blive produceret hvert år. Og det afhænger igen af havens størrelse og antallet af mennesker, der bor i en husstand. Følgende tommelfingerregler gælder:- pr. kvadratmeter haveareal produceres der årligt omkring fem liter opdelt haveaffald
- Der genereres omkring 150 liter organisk husholdningsaffald pr. person og år
Ved at bruge disse to simple regler er det relativt nemt at beregne den estimerede mængde kompost om året. Det skal tages i betragtning, at omkring halvdelen af massen rådner inden for dette år, og ikke hele mængden sker på én gang. I princippet kan man derfor sige, at der kræves omkring halvdelen af den beregnede volumenmasse til en kompostbunke.
Tip: Køber du en beholder til kompostering, bør du bruge denne værdi som en vejledning for størrelsen. Ved en fri kompostbunke spiller værdien derimod en underordnet rolle, men angiver kun groft den nødvendige plads.
Beliggenhed
I lang tid troede man, at et sted, der var så solrigt som muligt, ville være ideelt til en kompostbunke. I mellemtiden har videnskabelige undersøgelser dog vist, at det er ligegyldigt uanset om placeringen er i solen eller i skyggen - rådnet foregår overalt i samme tempo i stedet for. Ved valg af placering er andre punkter derfor vigtige. På den ene side skal det være så tæt som muligt på de planter, der sandsynligvis vil producere den største mængde haveaffald. Det sparer tid og kræfter.
Til gengæld skal den være forholdsvis langt væk fra beboelsesbygningen og under ingen omstændigheder placeres i den tilsvarende vindretning mod huset. Kompostering skaber en til tider dårlig lugt, som du ikke nødvendigvis ønsker at have i dit hjem.Hobe eller container?
Meningerne er delte om dette spørgsmål. Det handler dog primært om æstetiske aspekter. Der er i hvert fald ingen forskelle i kompostens kvalitet. Dertil kommer, at rådden ikke sker hurtigere i en lukket beholder. Som udgangspunkt er det lige meget, hvilken variant du vælger. Såkaldte lamelkompostere har vist sig at være den ideelle kompromisløsning. De er noget af en blanding af en fri bunke og en beholder. Lamelkompostere fås fra specialforhandlere som komplette sæt. Konstruktionen er direkte nem. I princippet lægges kun trælameller oven på hinanden og fastgøres. Der er lidt mellemrum mellem de enkelte lameller. Dette bevarer indtrykket af en kompostbunke, samtidig med at der hersker orden.
Tip: Kun kompostbeholdere, der er åbne i top og bund, kan bruges. Direkte kontakt med jorden er nødvendig for kompostering.
Kompostering
For at sige det igen: Selve komposteringen er en meget kompleks proces, hvor mikroorganismer, vand og luft interagerer. Kompostering er også meget let for enhver haveejer. I princippet skal organisk affald smides på en bunke. Resten klares så lidt af sig selv. Til dette er det nødvendigt, at der er direkte kontakt med jorden. Det er herfra, at mikroorganismerne arbejder. Som følge heraf foregår komposteringen altid nedefra og op. Derudover forekommer det i forskellige faser, da der altid vil komme nyt affald til den eksisterende bunke. Det anbefales derfor, at komposten først tages i brug eller er ryddet, når hele dyngen af et haveår er blevet forvandlet. Normalt danner materialet så grundlaget for det nye haveår.
