Byg dit eget bønneespalier

Klatrebønner som løberbønner har brug for klatrehjælpemidler. Der er forskellige måder at sætte dette op på.

De forskellige måder at opsætte bønnestængler på har hver deres fordele og ulemper. Bønner, der bliver høje, såsom stangbønner (Phaseolus vulgaris var. vulgaris), ikke fylder meget i sengen. Da bønnerne klatrer op ved hjælp af løkker, behøver man ikke nødvendigvis binde dem op, som det f.eks. tomater (Solanum lycopersicum) nødvendigt er.

Har alle bønner brug for et espalier?

Ikke alle bønner har brug for et klatrehjælpemiddel. For eksempel behøver buskbønnerne ikke nogen. De når en maksimal væksthøjde på 60 cm og forbliver dermed kompakte. På den anden side, hvis du vil have noget dekorativt brandbønner (Phaseolus coccineus) og dyrkning af stangbønner

, den har altid brug for et klatrehjælpemiddel. Fordi disse bønner kan nå væksthøjder på op til 4 m.

Hvilket klatrehjælpemiddel er bedst egnet?

Da bønnerne fikserer sig omkring genstande som en løkke, er klatrehjælpemidler som kædehegn, bambuspinde, runde træstænger og wirestænger velegnede. Diameteren på rankerne må ikke være mere end 3 cm, ellers kan rankerne ikke sno sig rundt om stængerne. Klatrehjælpene kan sættes op på forskellige måder. Stængerne kan bruges som telt, krydsede eller blot stikkes ned i jorden som en flagstang. Det er vigtigt, at pindene står stabilt i jorden og kan modstå vindtryk. Fordelen ved pæle eller pinde som klatrehjælp er, at planteresterne nemmere kan fjernes efter høst end fx fra et kædehegn. Du klipper eller fjerner simpelthen planteresterne af stangen.

Byg selv et klatrehjælpemiddel til bønner

Når du har valgt et passende materiale til bønnestængelstøtten, er der forskellige måder at opsætte klatrestøtten på. Du kan lade din kreativitet få frit løb. Nedenfor har vi listet nogle muligheder for klatrehjælpemidler:

bønnetelt

Til dette espalier tager du op til 7 stænger af bambus eller rundt træ, cirka 2 m lange, og sætter dem i en cirkel med en diameter på cirka 1,5 m i jorden. Stængerne skal være cirka 20 cm dybe i jorden og placeres på skrå. Afstanden mellem stængerne på cirkellinjen skal være omkring 50 cm. Ved overgangsstedet bindes stokkene sammen med et reb. Fordelene ved denne klatrehjælp er, at den fylder lidt, og at den teltlignende konstruktion virker stabiliserende. Den skrå vækst gør høsten nemmere her. Alt efter sorten kan et bønnetelt dog være for lille – så er andre byggemetoder tilrådelige.

lodrette stænger

Til dette klatrehjælpemiddel er det bedst at vælge pinde, der er mindst 4 m lange og stikke dem lodret omkring 50 cm dybt ned i jorden. Med denne enkle konstruktion kan du opnå det højeste udbytte på det mindste rum. I dette tilfælde er høsten dog ikke særlig nem, for med dette klatrehjælpemiddel skal du op på en stige for at høste bønnerne helt.

Krydsede bønnestængler

Klassikeren blandt klatrehjælpemidlerne er de diagonalt placerede og krydsende par stænger. Vælg pinde, der er omkring 3 m høje. Der er ca. 50 cm mellem pinde i samme række. En afstand på ca. 70 cm til de modstående søjler er passende. Trellisene stikkes cirka 20 cm dybt ned i jorden. I en højde på ca. 2 m bindes stængerne sammen for at danne et "A". Hvis du sætter en tværstang oven på konstruktionen og binder den, giver den ekstra støtte. Denne konstruktion muliggør en lettere høst på grund af den skrå konstruktion. Men monteringen og demonteringen af ​​denne klatrehjælp er en smule mere kedelig.

Når du har besluttet dig for et klatrehjælpemiddel, kan du vælge forskellige Typer og sorter af bønner vælg en, der passer til din have.