Overgødskning i landbruget

Landbrug anses for at være hovedårsagen til overgødskning: Øget fabrikslandbrug er ikke den eneste årsag Overproduktion af animalske fødevarer, men samtidig for en enorm stigning i forskellige forurenende stoffer og Gylle. Overgødskning fører til et enormt overskud af næringsstoffer, hvor især kvælstoffet i gødningen har en drastisk indvirkning på hele økosystemet.

Nitrogen

Nitrogen (N) betragtes som den elementære byggesten i ethvert levende væsen og findes i vand, luft og jord. Det livsvigtige stof udgør omkring 78 procent af luften, men hverken planter eller dyr kan bruge kvælstoffet i luften. Det naturlige kredsløb sørger dog for, at det atmosfæriske kvælstof omdannes af mikroorganismer i jorden. Dette skaber molekyler fra det nitrogen, som planter kan bruge til at vokse.

Efterfølgende optager dyr og mennesker kvælstoffet gennem indtagelse af planteføde og udskiller det igen gennem fæces og urin. Disse nedbrydes igen af ​​mikroorganismerne, hvilket lukker det naturlige kredsløb. Men balancen i kvælstofkredsløbet er massivt forstyrret af menneskelig indgriben i naturen, hvilket resulterer i et overskud af kvælstof i miljøet.

• omkring 62 procent kommer fra afgrødeproduktion
• omkring 33 procent kommer fra animalsk produktion
• omkring 5 procent kommer fra transport, industri og husholdninger

Indvirkning på biodiversiteten

Den øgede kvælstoftilførsel har en enorm betydning for den biologiske mangfoldighed og sikrer en ensartet vegetation. Årsagen til dette ligger i de enkelte planters individuelle næringsbehov. Fordi nogle af dem bogstaveligt talt elsker nitrogen og har enormt gavn af overforsyningen af ​​dette stof. Derfor spredes de hurtigt, men på bekostning af de planter, der har tilpasset sig næringsfattige forhold. Fordi disse efterfølgende fortrænges af de kvælstofelskende planter.

• særligt højmoser er ramt
• Soldug er også undertrykt
• Bomuldsgræs og rosmarinlyng breder sig

Virkninger på planterne

Det overskydende kvælstof fører til usund, accelereret vækst af planterne og rodvækst efterlades. For planterne lægger al deres energi i dannelsen af ​​nye skud, som ofte er bløde og svampede. Men ikke kun skuddene bliver ramt, fordi cellerne og vævet ikke er optimalt dannet. I træer medfører den accelererede vækst også såkaldt kronetynding. Det gør dem meget mere modtagelige for vindkast og tørke, hvilket ofte fører til vindskader i skovene. Det er også blevet bevist, at fabrikslandbrug og overgødskning er direkte relateret til skovdød. Kvælstofoverskuddet har også følgende effekter på planteverdenen:

• Planternes ernæringstilstand er forstyrret, hvilket kan føre til underforsyning
• Spredning af bakterier og svampesygdomme øges
• Planter er mere modtagelige for vejrforhold
• Opbevaring af høstede produkter forringes, hvilket kan føre til udbyttetab i landbruget

Virkninger på vandområder

Overgødskning i landbruget fører til et øget næringsstofindhold i vandområder. Fordi kvælstofforbindelserne kommer ud i søer, floder og have med afstrømningen og fører til eutrofiering af disse. Dette forstås som uhæmmet vandplantevækst, som er forårsaget af overudbud af næringsstoffer. Især fytoplankton (encellede alger) nyder godt af dette overskud af næringsstoffer og dannes i stort antal. Det resulterer i såkaldte algeopblomstringer, som er grønlige i farven og dækker vandoverfladen. Disse udgør en særlig trussel mod følsomme økosystemer såsom stående vand og langsomt strømmende vand. Fordi algerne kan få vandet til at "vælte":

• Alger dækker overfladen
• mindre lys når de nederste lag af vandmassen
• Fotosyntese kan ikke finde sted, og plantevæksten forringes, hvorved biodiversiteten reduceres

Planteplankton skader vandområderne

Algerne har en levetid på omkring en til fem dage. Efter at planteplanktonet dør, synker de til bunden af ​​vandmassen og nedbrydes af de bakterier, der lever der. Denne proces kræver dog ilt, som igen udvindes fra vandet. Manglen på ilt som følge af den aerobe nedbrydningsproces fører til døden af ​​planter og dyr i det berørte vandområde. Hvis der ikke længere er ilt nok, dannes der efterfølgende giftige stoffer. Ved den såkaldte anaerobe nedbrydningsproces dannes hovedsageligt toksiner som metan (CH4), ammoniak (NH3) og svovlbrinte (H2S), som forgifter og dræber fiskene. Derudover findes disse toksiner ofte i fisk og skaldyr, hvilket gør det muligt for dem at nå mennesker gennem fødekæden. Algerne har også følgende virkninger:

• "døde zoner" skabes af planteplanktonet
• omkring 15 procent af havbunden i Østersøen er dækket af døde zoner
• fytoplanktonet skaber "skumtæpper" på strandene
• turismeindustrien lider som følge heraf

Effekter på klima og luft

Gødningerne indeholder ammonium, som ved opbevaring og udbringning omdannes til ammoniak (NH3). Ammoniakken frigives til gengæld til atmosfæren og understøtter dannelsen af ​​fint støv. Dette er dog skadeligt for mennesker og dyr, fordi det virker direkte på de øvre luftveje og fører til luftvejssygdomme. Desuden kan ammoniakgassen give sur regn, som er skadelig for hele miljøet. Når det regner, vender ammoniakken tilbage til jorden, hvor den fungerer som en ekstra gødning og dermed fremmer overgødskning af jorden.

De nitrogenholdige gødninger frigiver dog ikke kun ammoniak:

• Dinitrogenoxid (N2O) dannes som følge af mineraliseringen af ​​gødningen
• dette er omkring 300 gange mere skadeligt for klimaet end kuldioxid (CO2)
• og betragtes som en yderst effektiv drivhusgas
• desuden frigives metan (CH4).
• dette er omkring 25 gange mere skadeligt for klimaet end kuldioxid

påvirkning af jorden

Ammoniakken i gødningen omdannes til nitrat (NO3-) af mikroorganismerne i jorden. Hvis planterne ikke optager nitratet, sker der en såkaldt baseudvaskning. Nitratet skylles ud med nedsivningsvandet og jordforsuring fremmes. Selvom nogle planter foretrækker at vokse i sur jord, holder alle planter generelt op med at vokse ved en pH-værdi under 3. Jordens forsuring påvirker dog ikke kun væksten af ​​planter:

• der er en ændring i jordstrukturen
• levevilkårene for jordens mikroorganismer ændrer sig også, hvilket påvirker jordens frugtbarhed
• næringsstofferne i jorden udvaskes, hvilket betyder, at den optimale næringstilførsel ikke længere gives
• giftige stoffer kan frigives (f. fx aluminium)
• Regnormebestanden falder

Effekter på grundvandet

Overgødskning i landbruget betragtes også som en udløsende faktor for øgede nitratniveauer i drikkevand. For det mobile nitrat kommer ned i grundvandet med nedsivningsvandet og efterfølgende i drikkevandet, især ved kraftige regnskyl. Selvom let forhøjede nitratniveauer kun udgør en mindre sundhedsrisiko, kan permanent forhøjede nitratniveauer føre til betændelse i mave-tarmkanalen. Desuden kan nitrat i kroppen omdannes til nitrit (NO2-), som er sundhedsskadeligt selv i små mængder. Denne reaktion kræver et surt miljø, hvorfor den menneskelige mave anses for at være det ideelle miljø til dette. Ved drikkevand med forhøjet nitratindhold fremmes dannelsen af ​​nitrit.

• Nitrit er især farligt for spædbørn, de kan "kvæles internt"
• Hvis nitrittet kommer ind i blodet, forstyrrer det transporten af ​​ilt, fordi det ødelægger det røde blodpigment
• grænseværdien for nitrit i drikkevand er 0,50 mg/l
• grænsen for nitrat i drikkevand er 50 mg/l

Foranstaltninger for at undgå overbefrugtning

EU har allerede reageret på kvælstofgødskning og fastsatte i 1991 nitratretningslinjen. Derfor er alle EU-lande forpligtet til at overvåge overfladevand og grundvand, identificere truede områder og kontrollere dem hvert fjerde år. Vejledningen indeholder også regler for god faglig skik i landbruget, som skal anvendes på frivillig basis.
Ud over de eksisterende love kan overgødskning med nitrogen dog også undgås af andre faktorer:

• Knytte dyrehold til landbrugsjord, så antallet af dyr tilpasses det tilgængelige areal
• indarbejde eksisterende flydende gødning direkte i jorden
• Ved brug af højteknologiske metoder til gødningslevering, gødningsmaskiner med sensorer og/eller computerchips - betyder det, at kvælstof kan bruges målrettet
• Installation af et luftfiltersystem i fabrikkens landbrugsfaciliteter kan begrænse emissionerne

Ofte stillede spørgsmål

Lær mere om gødning