Indholdsfortegnelse
- Skab optimale planteforhold
- plantetid
- Lad kartoflerne spire
- afstand og dybde
- Efter plantning
- Plantning i spanden
- Læggekartofler eller spisekartofler?
Der er et stort udvalg af kartoffelsorter. Uanset dette kan du høste ti til femten gange så mange knolde fra en plantet kartoffel, så længe du observerer et par grundlæggende ting, når du planter.
Skab optimale planteforhold
Kartofler, også kendt som kartofler, har brug for humusrig, veldrænet, let til mellemtung jord. De tåler ikke vandfyldning, som det sker i tung lerjord, medmindre de behandles med sand og kompost. Sandjord er særligt velegnet.
- Forkultur med dybrodede grøntsager kan være nyttig
- Kartofler har høje næringsstofbehov, tung foder
- ideelt set inkorporer kompost i jorden i det tidlige forår
- eller sprede gødning på marken i efteråret det foregående år
- Løsn jorden grundigt før plantning
- til en dybde af ca. 30 cm
- Fjern rodrester, ukrudt og sten
- Vær opmærksom på sædskifte, når du planter kartofler
- Knolde skal være første kultur på grunden
Kartofler er de bedste grøntsager, når det kommer til at gøre jorden dyrkbar. De er dog uforenelige med sig selv og bør derfor ikke dyrkes igen samme sted i mindst fire år. Plantning i umiddelbar nærhed af tomater er også ugunstigt, da det vil kunne fremme overførslen af den frygtede senskimmel.
Tip:
Kompost bør ikke inkorporeres i jorden umiddelbart før plantning. Ellers kan overgødskning blive resultatet, hvilket igen påvirker knoldenes smag og opbevaringsevne.
plantetid
Det rigtige tidspunkt for plantning afhænger af regionen eller regionen. afhængig af de herskende klimatiske forhold og den respektive sort. Alt efter om kartoflerne er tidlige, mellem tidlige eller sene sorter. Som udgangspunkt skal de ikke plantes for tidligt, for knoldene er frostfølsomme. Jorden skulle allerede være blevet varmet op til omkring ti grader. Tidlige sorter kan plantes, når temperaturen i løbet af dagen ikke længere falder under ti grader, omkring marts eller april. Midt tidligt og sent følger fra midten af april til midten af maj.
Lad kartoflerne spire
Vil du høste de lækre knolde tidligt, har du mulighed for at lade dem spire fra slutningen af februar/begyndelsen af marts, cirka seks uger før plantning. Det betyder, at du kan høste cirka tre uger tidligere. Forspiring er velegnet til tidlige kartofler såvel som til mid-tidlige og sene sorter.
- En kasse er fyldt med kommercielt tilgængelig pottemuld
- læg derefter mellemstore knolde af den respektive sort på jorden
- dække halvvejs med jord
- Stil æsken et lyst, 15 grader varmt sted
- fx i udestuen eller et drivhus
- Knolde har nu brug for meget lys
- inden for et par uger, dannelse af korte, stærke skud
- Plant ud efter cirka seks uger i bedet
afstand og dybde
For at sikre, at rækkerne af planter løber så lige som muligt, er det bedst at strække en ledelinje. Derefter laves furer i jorden langs snoren med håndtaget på en hakke eller lignende anordning. De skal have en dybde på 10-20 cm. Afstanden mellem rækkerne skal være mindst 50 cm, bedre 70-80 cm. Hvis jorden endnu ikke er gødet, kan du lægge lidt hornmel eller hornspåner i furerne.
Så presser man knoldene let ned i jorden på en sådan måde, at den eksisterende kim peger opad. Men pas på, spirerne knækker meget nemt. Placer tidlige kartofler 30 cm fra hinanden, midt tidligt og sene op til 60 cm fra hinanden. Furerne lukkes derefter med en rive, så knoldene er helt dækket af jord. Vanding er ikke nødvendigt, når du planter kartofler. At dække nye kartofler med havefleece kan give mening i starten, afhængigt af vejret.
Tip:
Særligt store knolde kan også deles og hver sektion plantes. Men så skal hver af disse sektioner have mindst ét øje. Dette er også nyttigt, hvis du kun har få knolde til rådighed.
Efter plantning
Så snart de første grønne skud stikker hovedet op af jorden og er omkring 20 cm høje, er jording dagens orden. Dette trin skal på den ene side øge udbyttet og på den anden side forhindre datterknoldene i at vokse ud af jorden og blive udsat for lyset. Dette ville få dem til at blive grønne og blive uspiselige, fordi de grønne dele indeholder giften solanin.
Ved ophobning trækkes jorden op til kartoffelplanterne med en markhakke eller en rive, så de er cirka halvt dækket af jord. Nye rødder med yderligere knolde dannes under højen. Denne proces skal gentages med intervaller på omkring to til tre uger. Man skal passe på ikke at skade urten.
Plantning i spanden
Kartofler kan også dyrkes på altanen på en meget pladsbesparende måde, fx i specielle kartoffelpotter. Du kan selvfølgelig også dyrke dem i konventionelle store potter, i såkaldte plantesække eller plantetårne. Plantetårne giver særligt gode udbytter. Den respektive spand skal frem for alt være høj, mørkvægget og lavet af plast. Mørkvægget, fordi jorden i potten varmer bedre op, når den udsættes for sollys. Tilstrækkelige drænhuller i bunden af potten er afgørende.
- læg et dræn omkring ti centimeter tykt på bunden af gryden
- fx fra grus eller ekspanderet ler
- derefter en ca. 15 cm tykt lag løs kompostjord
- bland eventuelt med sand
- på jorden med passende afstand, læg de spirede knolde
- afhængig af pottens størrelse omkring tre til fire
- derefter et lag jord på knoldene
- når de grønne skud er omkring 15 cm lange, hober du dem op
Tip:
Det er bedst altid at stable prøver op i potten om aftenen. Så er bladene som regel rettet opad, så man ikke så let kan beskadige dem.
Læggekartofler eller spisekartofler?
Både specielle læggekartofler og normale spisekartofler er velegnede til at dyrke kartofler. Kartofler betegnet som læggekartofler har den fordel, at de altid er af samme sort. Så den sort du har købt vokser også. De findes normalt i alle varianter.
Konventionelle spisekartofler er normalt ikke så produktive. Bruger du dem igen næste år til klæbning, vokser planterne normalt svagere og er meget mere modtagelige for sygdomme. Derudover behandles spisekartofler ofte med spirehæmmere, hvilket ikke kun forhindrer spiring, men også kraftigt forringer deres opbevaringsevne.
Behandlede kartofler skal mærkes i overensstemmelse hermed. Du er på den sikre side, hvis du er opmærksom på ubehandlede knolde ved køb. De behandles normalt hverken med kimbeskyttelsesmidler eller med kemiske pesticider. De knolde, der skal plantes, skal være store og have flere øjne. Så kan du få gode resultater.
Jeg skriver om alt det, der interesserer mig i min have.
Lær mere om kartofler
Kartoflen er brun indeni: er den spiselig?
Efter skrælning eller kogning har en kartoffel brune til sorte pletter på indersiden. Det ser umiddelbart ikke særlig appetitligt ud. Og frem for alt rejser spørgsmålet sig, om kartoflen stadig er egnet til konsum eller ej. Da årsagerne til denne misfarvning kan variere, skyldes det i nogle tilfælde […]
Sorte pletter på kartofler: bruger du dem stadig?
Kartofler kan have sorte pletter. Kartoflerne er næsten altid spiselige på trods af de sorte pletter. Dog kan berørte kartofler vise ændringer i smag og tekstur.
Tid: fra og til hvornår planter du kartofler?
Kartofler er blandt de mest dyrkede grøntsager. For at selvdyrkningen fungerer og en frodig høst kan indbringes over mange måneder, bør selvkultivatorer være opmærksomme på et vigtigt punkt: det rigtige tidspunkt at plante.
Blandet kultur: 14 gode naboer til kartofler
Tysk køkken ville være utænkeligt uden kartofler. Har du nogensinde tænkt på at dyrke de lækre knolde i din egen have? Brug fordelene ved en blandet kultur! Vi præsenterer 14 planter, der egner sig til blandet dyrkning med kartofler.
Lægningskartofler: ideel afstand og dybde
Kartofler er gode til køkkenhaven, fordi de forbereder jorden optimalt til efterfølgende grøntsager. De kan også opbevares i lang tid og kan tilberedes på mange forskellige måder. Du kan her læse, hvilken afstand der er den rigtige til at lægge kartofler.
Opbevaring og opbevaring af kartofler | 10 tips til opbevaring af kartofler
Kartoflen er en af de mest traditionelle grøntsager her i landet og kan næsten ikke overgås med hensyn til kulinarisk mangfoldighed. Enhver, der dyrker dem i deres egen have, kan drage fordel af et stort udvalg af sorter og kan, hvis de opbevares på passende vis, drage fordel af dem i lang tid.