Genkend træsorter: Identificer 16 bløde/hårde træsorter

Der er over 60.000 forskellige træarter på verdensplan, hvor de fleste træarter er repræsenteret i Brasilien. Træarterne er lige så forskellige som træernes mangfoldighed. Det er dog ikke alt træ, der er det samme: Ikke alle træsorter er velegnede til de samme formål. Ved at skelne mellem nåletræ og hårdttræ er det dog muligt at afgøre, hvilke træsorter der egner sig til forarbejdning.

forskel mellem nåletræ og hårdttræ

Når man klassificerer nåletræ og hårdttræ, består den populære misforståelse stadig, at nåletræ er nåletræ og hårdttræ er løvfældende. Dette er næsten korrekt, men kun næsten. For selvom størstedelen af ​​de indfødte nåletræer tilhører nåletræsfamilien, er der stadig nogle få undtagelser: løvtræerne Poppel og el, for eksempel, er blandt de nåletræer, og nåletræer som lærk og sort fyr er nogle gange blandt dem hårdttræ. De to træsorter kan dog normalt skelnes på følgende egenskaber:

nåletræ

• lang levetid
• hurtigt voksende økonomiske træer
• er velegnet til både indendørs og udendørs brug

hårdttræ

• langsom vækst
• normalt dyrere
• større brandmodstand
• bruges hovedsageligt indendørs

ovndensitet

En nøjagtig tildeling til de respektive træsorter er mulig ved hjælp af den såkaldte kilned densitet. Fordi den ovnede densitet bruges til at måle den gennemsnitlige rå massefylde af træ, hvorved træet kan have nul procent træfugtighed. Dette er dog ikke en fast værdi, da rådensiteten kan variere. Men takket være ovnens tæthed kan der skelnes mellem hårdt og nåletræ som følger:

• Grænseværdien mellem hårdttræ og nåletræ er 550 kg/m³
• Nåletræ: Ovndensitet under 550 kg/m³
• Hårdttræ: Ovndensitet over 550 kg/m³

bestemme træsort

For også at bestemme træsorten er det værd at se nærmere på træet. Ved bejdset træ er det derfor tilrådeligt først at slibe det ned, så det bare træ er synligt. For først da kan de egenskaber identificeres, der gør træidentifikation mulig. Træet kan blandt andet klassificeres ud fra følgende egenskaber:

• farven på træet
• vækstringe
• tegning
• Spejl
• porer
• hårdhed
• Lugt
• Vægt
• bark
• bladform
• Farve på splintved/kerne

16 bløde og hårde træsorter fra A til Z

Nedenfor præsenterer vi nogle almindelige og mindre kendte nåletræer og hårdttræer. Træsorterne er sorteret alfabetisk og forsynet med en profil, der indeholder alle de vigtige informationer lige fra den påtænkte anvendelse til de typiske egenskaber.

balsa

I naturen kan balsatræet (Ochroma pyramidale) i findes i neotroperne og dyrkes i talrige områder af troperne. Balsatræ er det letteste træ i verden og er desuden ekstremt nemt at arbejde med. Takket være disse egenskaber bruges balsatræ ofte til modelbygning, hvor konstruktion af modelfly og skibe er særligt populært.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 40-340 kg/m² - meget blød
• Træfarvet splintved: dels brunlig til rødlig, dels hvid
• Træfarve kerne: brun, bleg rødlig
• Tekstur: grove nåle revner
• Bark: grå, lysere pletter

bøg

Bøgen kaldes også rødbøg (Fagus sylvatica) og er det mest almindelige løvfældende træ. Bøgetræ bruges ofte til møbelkonstruktion, men det er også velegnet som skrælle- og industritræ.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 680 kg/m³ - meget hård
• Træfarve splintved: lys gullig til rødlig grå
• Træfarve kerne: adskiller sig næsten ikke fra splintvedet
• Tekstur: let flamet, stribet, fint klemt
• Bark: glat og grågrøn, sølvgrå med alderen

douglasgran

Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) er også kendt som douglasgran og er hjemmehørende i Nordamerika. Nåletræet dyrkes dog også i Europa, da det vejrbestandige douglasgrantræ er særdeles velegnet som tømmer. Derfor bruges det ofte til vægbeklædning eller gulve. Det bruges dog også som byggetømmer til udvendigt byggeri.

• Træarter: nåletræ
• Ovndensitet: 500 kg/m³ - blød
• Træfarve splintved: gullig hvid til rødlig hvid
• Træfarve kerne: gul-brun til rød-brun
• Tekstur: tydeligt fjerbeklædt, stribet
• Bark: mørkegrå, vesikler af harpiks

jerntræ

Ironwood findes hovedsageligt i de tropiske regioner i Amerika og har en ekstrem høj kil-densitet. Denne slægt omfatter omkring 150 forskellige arter, som alle har særligt hårdt og tungt træ. Forarbejdningen af ​​denne træsort kræver derfor normalt værktøj med hård metalspids. Det bruges blandt andet i pindeindustrien og i trædrejeværksteder. Da den også er vejrbestandig og svampebestandig, er den ideel til at bygge strukturer, der er tæt på vand.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 1200 kg/m³ - ekstrem hård
• Træfarve splintved: gullig hvid
• Træfarve kerne: brun-rød til sort-brun

Gran

I Tyskland er gran (Picea) det mest udbredte nåletræ. I naturen dyrkes den ofte i høje bjerge og på stejle skråninger for at beskytte dale mod faldende sten og laviner. Som tømmer bruges gran hovedsageligt i papir- og papirmasseproduktion. Træet kan dog også bruges til indvendigt byggeri som konstruktions- og møbeltræ.

• Træarter: nåletræ
• Ovndensitet: 430 kg/m³ - blød
• Træfarve Splint: adskiller sig ikke fra kernen
• Træfarve kerne: gulligt-hvidt tidligt træ, rødligt-gult sentræ
• Tekstur: svagt blank, flaget, stribet
• Bark: glat og lysebrun, flager af i tynde skæl med alderen

hasselnød

Hasselnødden (Corylus avellana) dyrkes ofte som pryd- og hækbusk, men løvbuskens træ kan også bruges. Fordi hasselnøddetræ ofte bruges til møbelsnedkeri og udskæring. Derudover bruges den som drejet produkt, fordi den er ekstrem elastisk og nem at dreje.

• Træart: busk
• Ovndensitet: 610 kg/m³ - hård
• Træfarve splintved: rødlig hvid
• Træfarve kerne: som splintved
• Tekstur: Stråler og vækstringe næppe udtalt
• Bark: brungrå, glat og ofte skinnende

kastanje

Kastanjer (Castanea) kaldes også søde kastanjer og vokser hovedsageligt i nordlige tempererede zoner. Kastanjetræ betragtes som et særligt værdifuldt tømmer og bruges derfor ofte til møbelkonstruktion. Det er dog også velegnet som tømmer til konstruktioner til både udendørs og indendørs brug.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 650 kg/m³ - meget hård
• Træfarve splintved: råhvid
• Træfarve kerne: gullig til mørkebrun
• Tekstur: Udvidet, stribet, nogle gange flammet/med modhager
• Bark: dyb grå og glat, brunlig-grå til mørkebrun med alderen

fyrretræ

Fyrretræerne (Pinus) vokser hovedsageligt på den nordlige halvkugle, fordi de foretrækker kølige og fugtige klimaer. Fyr er et vigtigt europæisk konstruktionstræ og bruges hovedsageligt til vinduer og møbler. I Japan og Korea har fyrren også en symbolsk betydning, for der står nåletræet blandt andet for styrke.

• Træarter: nåletræ
• Ovndensitet: 500 kg/m³ - blød
• Træfarve splintved: lys gullig-hvid til rødlig-hvid
• Træfarve kerne: rødlig gul, jo ældre jo mørkere
• Tekstur: fjerbeklædt, stribet
• Bark: nederste del af stilken gråbrun, øverste del af stilken gulrød

kirsebær

Kirsebærtræet stammer fra fuglekirsebær (Prunus avium), et løvfældende træ, der hovedsageligt findes i Centraleuropa. Det mellemtunge træ tillægges stor økonomisk betydning, fordi det anses for at være særligt ædelt. Det bruges hovedsageligt til væg- og loftbeklædning, men små møbler kan også laves af kirsebærtræ.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 600 kg/m³ - hård
• Træfarve splintved: gullig-hvid
• Træfarve kerne: rødlig til gulbrun
• Tekstur: mørkebrune årer
• Bark: skinnende, rødlig eller gråbrun

lærk

I naturen vokser lærken (Larix) primært i de nordlige ur- og handelsskove. I Tyskland er lærken det tredje vigtigste nåletræ og blev kåret til "Årets træ" i 2012. Lærketræ anses for at være et af de vigtigste træsorter i byggebranchen, og bruges især til tagshingel og altaner.

• Træarter: nåletræ
• Ovndensitet: 550 kg/m³ - blød
• Træfarvet splintved: gullig til rødlig hvid
• Træfarve kerne: rødbrun, mørkere
• Tekstur: påfaldende fjerbeklædt, stribet
• Bark: askegrå, brunrød med alderen

lignum vitae

Lignum vitae er også kendt under navnet "Guajak" (Guaiacum) og er det hårdeste træ i verden. Udover dens enormt høje ovndensitet er den også ekstremt modstandsdygtig og bruges derfor ofte til skibsbygning. Løvtræets spåner indeholder også værdifulde olier, som hovedsageligt bruges i homøopati.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 1400 kg/m³ - den hårdeste
• Træfarve splintved: gullig
• Træfarve kerne: grøn, mørkere
• Tekstur: fjerbeklædt, stribet
• Bark: gråbrune, ofte gule pletter

Sort græshoppe

Den sorte græshoppe (Robinia pseudoacacia) kommer fra det sydøstlige Nordamerika, men dyrkes også i Europa. I lokale regioner plantes løvtræet ofte i parker og haver, men robinietræ er også meget populært. Fordi dette er et af de hårdeste og mest værdifulde træsorter, da det er meget fleksibelt, men stadig hårdt. Oven i købet imponerer træet med sin naturlige modstandsdygtighed over for vejrlig og forfald og bruges derfor ofte som konstruktionstræ til udendørsarealer og i skibsbygning.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 690 kg/m³ - meget hård
• Træfarve splintved: lys gul til grønlig gul
• Træfarve kerne: grønlig gul til olivengul, mørkere
• Tekstur: stribet, flaget, mat finish
• Bark: brun-grå

gran

Der kendes omkring 47 arter af gran (Abies), hvor sølvgran er hjemmehørende i Centraleuropa. Ligesom eg anvendes grantræ hovedsageligt i papir- og papirmasseproduktion. Det er dog også velegnet som konstruktions- og møbeltræ, såsom til kasser og paneler.

• Træarter: nåletræ
• Ovndensitet: 430 kg/m³ - blød
• Farve på splintved: tidligt træ næsten hvidt, sent træ bleg rødligt, gråt shimmer
• Træfarve kerne: adskiller sig næsten ikke fra splintvedet
• Tekstur: svagt fjerbeklædt og stribet
• Bark: hvidgrå til grøngrå, barkskæl dannes med alderen

teaktræ

Teaktræet (Tectona grandis) kommer fra Syd- og Østasien og vokser der i monsunskovene. Her i landet anses teaktræ for at være rent importeret træ og har derfor stor betydning for den asiatiske region. Træet indeholder meget olie og har vandafvisende egenskaber. Det bruges ikke kun som bygge- og møbeltræ, men bruges også ofte i skibsbygning.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 630 kg/m³ - hård
• Træfarve splintved: hvidlig til grå
• Træfarve kerne: gylden gul, skifter farve til medium til mørkebrun
• Tekstur: flammende, grove nåle revner, mat finish
• Bark: grå og langsgående sprækket

rysten (poppel)

poppelen (populus) er hovedsageligt udbredt i Nordamerika og Eurasien og vokser normalt på flodbredder og i skove. Løvtræets træ har en meget lav tæthed, så træet kan trykkes med fingrene. Som tømmer bruges det ofte til bankforstærkning eller som finer. Når den er farvet, minder dens tekstur om kirsebær- eller valnøddetræ.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 410 kg/m³ - blød
• Træfarvet splintved: hvidlig til gullig
• Træfarve kerne: lysebrun
• Tekstur: svagt stribet, året eller flammet
• Bark: glat, sortgrå

blomme

Blommen (Prunus domestica) er også kendt som blomme og er et lille løvfældende træ. I naturen vokser blommetræet hovedsageligt i det centrale og sydlige Europa, men også i Asien. Blommetræet er meget hårdt og sejt, men det er svært at tørre. Det er velegnet som træ til drejning og tømrerarbejde ved fremstilling af træblæseinstrumenter.

• Træart: løvfældende træ
• Ovndensitet: 750 kg/m³ - meget hård
• Træfarve splintved: gullig
• Træfarve kerne: lyserød brun til violet brun
• Tekstur: stribet eller flammet
• Bark: mørkegrå

Billedkilde: HDH (Den tyske træindustris hovedsammenslutning)

Få mere at vide om H til hjemmehave