Fårfoder: hvad spiser får og hvad spiser ikke?

Får nyder stigende popularitet som kæledyr, det være sig som "levende plæneklippere" eller til selvforsyning med kød eller uld. De er dog ikke en sikker succes, når det kommer til arts-passende ernæring.

Hvad spiser får?

Får er planteædere og generelt relativt nøjsomme græssende dyr. Gamle racer har ofte ikke brug for andet end gode græsarealer om sommeren og det bedste hø om vinteren. En nyttig tilføjelse til dette er mineralske sliksten. Dette vil give dine får alle de næringsstoffer, de har brug for. Men hvis dyrene skal give mælk, uanset om de bliver malket eller diende lam, er dette foder normalt ikke nok. Det gælder især for såkaldte præstationsracer, som giver meget mælk. Til præstationsdyrene hører også såkaldte kødfåreracer, som er hurtigere slagteklare end andre racer.
Fårfoder kan grundlæggende inddeles i følgende kategorier:

• Grovfoder: græs, hø, halm, blade og bark fra løvtræer
• Koncentreret foder: industrielt eller naturligt
• Mineralfoder: sliksten uden kobber

Opmærksomhed: Kobber er giftigt for får, så det skal ikke være i saltslikken. Hvis dine får græsser sammen med andre dyr, så sørg for, at fårene kun kan nå deres egne slik og ikke forgifter sig selv på de andre dyrs.

Vigtigt: græs og hø

Får er drøvtyggere og bruger som sådan det meste af dagen på at fordøje dem. De får også den sidste smule næringsstoffer ud af deres mad. Foder med for højt energiindhold gør får fede og syge. Af denne grund er græs og hø de vigtigste foderstoffer. De indeholder en høj andel af flisfibre. Til nøjsomme racer (f.eks. Heidschnucken, Skudden eller Pommerske får) er dette foder normalt tilstrækkeligt. Får foretrækker stængler op til omkring 15 centimeter lange. Så er den særlig næringsrig og velsmagende. Får hører til de såkaldte selektive spisere. Som altid spiser de først det, der smager særligt godt for dem. Som et resultat vil især et stort piletræ ikke blive spist jævnt. Du bør derfor klippe en eller to gange om året.

Tip: Om foråret er det friske græs særligt rigt på protein og kan nemt give fordøjelsesproblemer. I begyndelsen af ​​græsningssæsonen skal du derfor ikke slippe dine får ud for længe og kun langsomt øge tiden. Så kan fordøjelseskanalen bedre tilpasse sig den ændrede fødeforsyning.

Levende plæneklippere?

Får omtales ofte som "levende plæneklippere" og holdes ofte som sådan. Prydplæne, som den vokser i de fleste haver, er ikke artsegnet foder til får. Den mangler de rigtige græsgræsser og forskellige urter, der hjælper med at holde dyrene sunde. Har du derimod en eng med forskellige græsser og krydderurter bag dit hus, så er dette bestemt en god fødekilde til får. Forudsætningen er naturligvis, at engen er stor nok, eller at den er tilstrækkeligt fodret.

Hvordan fodrer jeg hø og halm?

Af og til høres den opfattelse, at der ikke skal fodres halm, hvis det er til stede i kuldet. Denne procedure kan dog hurtigt føre til syge får, i værste fald endda til dyrenes død. Fordi halmen i kuldet bliver snavset, ikke kun af støv og snavs, men også af urin og andre udskillelser fra dyrene. Halm bør derfor fodres i høstativ.

Tip: Strøelse er ikke fårefoder!

Det samme gælder naturligvis for hø, som får normalt foretrækker at spise, og som også indeholder flere næringsstoffer. Sørg for, at høet er af god kvalitet. Du kan hovedsageligt genkende kvaliteten på farven og lugten. Den skal dufte frisk og af urter, under ingen omstændigheder muggen eller endda muggen. Friskslået hø er grønligt, ikke gult eller gråt. Jo ældre høet er, jo mere falmer farven og duften. Halmens længde og styrke spiller også en rolle for kvaliteten. Faste (grove) og lange stilke indikerer sen klipning, da græsset så indeholder færre næringsstoffer.

Høreolen

For at dine får altid har rent hø og halm til rådighed at spise, bør det tilbydes i en høstativ. Dette skal være i en behagelig højde for dyrene. Ideelt set kan flere får spise på samme tid uden at forstyrre hinanden. Hvis høstativet er for højt, kan faldende hø blive viklet ind i ulden og blive sammenfiltret. En lav høstativ fører derimod til forurening af høet med spyt, hvilket også bør undgås.

Sørg helt for, at høet i høet ikke bliver vådt, ellers begynder det let at mugne. Som et resultat bliver dine får hurtigt syge, og fordøjelsesproblemer er kun det mindste af onder. Hæng eller placer bøjlen i stalden eller læ, eller brug en bøjle med et tilstrækkeligt stort tag. Ikke desto mindre bør du jævnligt kontrollere høet for fugt og udskifte det om nødvendigt.

Kraftfoder til får

Afhængigt af den præstation, du ønsker, at dine får skal præstere, kan de have brug for yderligere kraftfoder. For eksempel tæller graviditet og fødsel samt eventuelt mælkeydelsen med som præstation. Men også hurtigt kødsæt eller en stor mængde uld kræver meget energi. Indgivelse af kraftfoder er altid en gåtur på stram snor. Får får for meget af det, bliver de hurtigt fede og ofte også syge. Desuden koster industrielt produceret fårefoder penge, hvilket kan gøre fårehold i lille skala urentabelt eller en dyr hobby. Alternativt kan du bruge naturligt kraftfoder. Du giver kun dette til de dyr, der virkelig har brug for det.

Naturligt kraftfoder

Naturligt kraftfoder produceres ikke industrielt og er ofte uforarbejdet. Tørret roemasse, som fremstilles ved forarbejdning af sukkerroer, er en undtagelse. Du kan finde noget kraftfoder i din have eller i køkkenet. Du kan lede efter andet foder i skoven eller få dem hos landmænd i nabolaget.
Fårfoder fra egen husstand:

• Gulerødder
• Rødbeder
• Små mængder frugt (æbler, pærer og andre sorter, undtagen stenfrugt)
• tørt brød
• kogte kartofler
• kogte kartoffelskræller

Tip: Større mængder frugt kan give fordøjelsesproblemer hos får. Det gælder også vindfald. Lad derfor ikke dine får græsse på en frugthave i modningsperioden.

Koncentreret foder fra skoven

• Bøgenødder
• Agern (ikke fra engelske egetræer!)
• Kastanjer

Fårfoder fra landmanden

• byg
• havre
• bælgfrugter
• klid
• Majs

Fodring om vinteren

Robuste fåreracer kan holde sig på græsmarken hele året rundt, men de finder ikke altid nok føde der. Når der er kraftigt snefald, er græsset næsten utilgængeligt for dyrene. Vedvarende regn, som det ofte forekommer i det nordlige Tyskland om efteråret og vinteren, skader ikke kun græsningen, men også fødderne på dine får. Dyrene har derfor absolut brug for en tør overflade og ofte separat fodring. Det skal først og fremmest bestå af rigtig godt hø. Giv som supplement frisk foder såsom rødbeder eller lejlighedsvis vegetabilsk affald.

Tip: Giv altid dine får små portioner, de kan ikke lide gammelt foder. Det rører de ofte ikke engang længere.

Forbudt for får

Får er ikke altædende og kan nemt lide af fordøjelsesproblemer, hvis de spiser det forkerte foder. Ofte opstår disse kun, når der indtages større mængder, så disse planter anses ikke direkte for at være giftige. Men de skal stadig ikke fodres eller vokse uhindret på fåremarken.

Lidt eller intet passende foder

• rushes
• Smørblomst
• Krøllet dock
• Tansy
• Turf
• syre
• Sure græsser
• Sedges
• Marsh morgenfrue (smørblomst)
• Engskum
• Eng tranenæse

Der er også talrige planter, der er virkelig giftige for får. Deres forbrug kan føre til dyrenes død. Sådanne planter bør derfor under ingen omstændigheder placeres på en fåregræsgang og bør fjernes straks. Tænk også på eventuelle giftige træer. Får kan lide at nappe i barken eller på hængende grene. Det gælder naturligvis også træer på naboejendommen, hvis grene hænger over græsningshegnet.

Giftige planter

• bracken
• taks
• fingerbøl
• Efterårs krokus
• Ragwort
• Livets træ
• Padderok
• Sød kløver
• Engelsk eg