Arkitekturens formelle sprog i dag er mere forskelligartet end nogensinde før. For udover etablerede stilarter bliver tekniske fremskridt og nye kreative holdninger ved med at skabe nye elementer eller genfortolke kendte former. Ingen steder er dette mere tydeligt end på emnet tage. I den følgende oversigt finder du talrige arketyper, men også underformer af den mest definerende og nogle gange også den største bestanddel af en bygning.
Sadeltag
At Sadeltag betragtes i store dele af Tyskland og verden som den etablerede tagform, der har været brugt i århundreder. Udformet af to stort set identiske tagflader, der mødes i en sammenhængende ryg, giver det bygningen en klar retning. Det viser sig i to modstående, trekantede gavlsider og to for det meste længere sider, hvorpå tagfladerne løber opad mod højderyggen og dermed som regel midt i huset.
Egenskaber
Normalt samme hældning på begge tagflader, taghældning sjældent mindre end 10 grader, normalt mere fra 15 grader op til 60 grader og mere
konstruktion
enten som et spærtag, hvori modstående spær støtter hinanden, eller som Pandetag med spær på en bærende underkonstruktion af vandret tømmer hvile
Tagdækning
traditionelt mursten eller betontagsten, tidligere ofte skifer eller træshingles, i dag er metalplader eller endda begrønning muligt
særlige forhold
meget alsidig med hensyn til hældning, tagdækning og tilføjelse af ovenlysvinduer, kviste og andre strukturer, på skråninger eller udenfor særlige brugskrav, også asymmetrisk med en excentrisk ryg eller forskellige udhængshøjder at blive fundet
Tværtag
Det er faktisk, hvad det er Tværtag ikke omkring et tag, men omkring to gavltage, der krydser og overlapper hinanden vinkelret. En bygning med tværtag har således også en optisk retning, men en klar hovedretning gives kun, hvis et af sadeltagene dominerer. Med lige store tage er der i sidste ende fire gavle af samme værdi.
Egenskaber
Normalt symmetrisk udformning af de enkelte tage, men afvigelser i hældning, størrelse og ryg/udhængshøjder er mulige
konstruktion
hovedsagelig spærtag, spær tagkonstruktion kan kun anvendes i begrænset omfang, da spærene ikke kan støtte hinanden i krydsområdet
Tagdækning
som et sadeltag, mest tegl eller
særlige forhold
Almindelig tagform i middelalderkirker, mest med dominerende hovedtag og underordnet tværgående struktur
Midt-tag
At Midt-tag er ikke et selvstændigt tag på en hel bygning, men kun taget af en konstruktion på en anden tagform, det vil sige en kvist eller en gavl. Formen på dette mindre, tydeligt underordnede tag kan have form som talrige tage, der er beskrevet her, f.eks. sadeltaget, pulttaget eller det flade tag. Tøndetage eller valmtage er mindre almindelige.
konstruktion
normalt som tildelt hovedtag
Tagdækning
ingen begrænsninger, ofte tilpasset hovedtaget, men nu også ofte som folietag, med pladebeklædning eller grønt
særlige forhold
ofte en glidende overgang mellem midtertaget og sidebygningen af et tværtag
Huse kun tag
Selv huse med kun tag har faktisk ikke en selvstændig tagform. Man bruger normalt en klassisk sadeltagsform. Hovedtræk er, at sidevæggene under taget er fuldstændig fraværende eller reduceret til et strukturelt påkrævet minimum. Alle anvendelser tilgodeses omkring tagrummet, mens kun gavlvæggene er optisk til stede. Traditionelt vælges en stejl tagform med hældninger på 45 grader og mere for at optimere den opnåede plads indenfor tagarealerne mest muligt.
Valmet tag
Oftest fundet i en historisk sammenhæng Valmet tag har den typiske sadeltagsform med yderligere skrå tagflader i stedet for ydervæggene, der ellers løber opad i gavlen.
Egenskaber
Hovedtag tydeligt genkendeligt, valmpartier tydeligt underordnede, kontinuerlig tagfodshøjde i valmpartier og hovedtagområder
konstruktion
Sædvanligvis som et pilletag med en bærende underkonstruktion, da et selvbærende spærtag i området af hoftefladerne ikke er muligt
Tagdækning
traditionelt helvedesild, skifer eller mursten, men teknisk set er alle typer tagdækning mulige
særlige forhold
Typisk tagform i historiske funkisbygninger i Sydtyskland, fordel ved de nederste ydervægge pga. udeladelse af gavlen
Krævet valmtag
Dette er en underform af valmtaget Krævet valmtag. Det repræsenterer en mellemform mellem
Egenskaber
udtalt hovedtag læseligt, kraftig underordning af de skæve hofteflader
konstruktion
kun med bærende underkonstruktion i form af løkker, liggende eller stående stole mv. muligt
Tagdækning
se valmtag
særlige forhold
Den mest almindelige tagform på den typiske Schwarzwaldgård, ofte med altaner hængende under de valmede flader
Valmet fodtag
Vendningen af det halve hoftetag er det såkaldte hoftetag. Her er kun tagets "fod" forsynet med en valmet overflade. Den øverste gavltrekant forbliver derimod synlig over hoftefladen med en vandret øvre ende. Denne tagform kan også kombineres med mansardvalmet tag beskrevet nedenfor, således at de valmede områder i Gå gennem området af de nederste, stejlere tagområder, men den øverste halvdel af taget har et læseligt gavldesign lærer.
Telt tag
Selvom det i starten ligner et ekstremt udtalt valmtag, repræsenterer det Telt tag repræsenterer en meget unik typologi, som klart adskiller sig fra sadeltaget. I modsætning til ham består den af fire lige store, vinkelret anbragte tagflader, der mødes i et rygpunkt.
Egenskaber
Ens tagflader med samme hældning og ens tagfodshøjde på alle sider, ingen orientering af en foretrukken tagside, frem for alt findes i ren form i punktbygninger med kvadratisk eller polygonal grundplan, taghældninger som ved skråtagvarianter muligt
konstruktion
for det meste med en bærende midterstang eller midterkantstolpe, selvbærende spærkonstruktion ikke mulig, da der ikke er modsætning af spærene
Tagdækning
Begrænsninger kun på grund af den valgte taghældning
særlige forhold
findes ofte i næsten firkantede bygninger med en minimal ryg, så faktisk den ekstreme form af valmtaget, men mest omtalt som et telttag på grund af dets visuelle nærhed
Mansard tag
Du burde have tanken bag dig Mansard tag beskrive, vil man bestemt være tættest på beskrivelsen af et sadeltag, hvor tagfladerne var bøjet udad for at øge volumen. I sidste ende skabes et todelt tag på denne måde. Det øverste område er dannet af et fladere sadeltag. I tagfodsretningen støder stejlere flader op til tagfladerne. Ofte nås en næsten fuld etage i den stejlere tagdel. Dette mansardområde kan derfor også have talrige vinduer.
Egenskaber
lige tag med hovedretning og ryg, symmetrisk struktur, lavere tagareal med højere hældning end toppen af taget, nedre tagarealer med en høj hældning på næsten 90 grader, øvre område væsentligt fladere, svarende til normale rygningstage,
konstruktion
På grund af de to-delte spær er det påbudt med bærende underkonstruktion, ofte som rilletag på bærende indervægge
Tagdækning
Ensartet dækning af den nederste og den øverste tagflade, ofte tegl, men også skifer og metalplader kan genfindes igen og igen
særlige forhold
især i det 18 Og 19. Tagform meget populær i det 19. århundrede, i dag ofte brugt til at tilføje vægt til taget og for at reducere antallet af læselige etager
Valmet mansardtag
Det valmede mansardtag er en kombination af de allerede beskrevne valmtags- og mansardtagsformer. Hos ham er mansardtaget på gavlerne suppleret med klassiske valmflader, som også er opdelt i to tagflader med forskellige hældninger.
Attic krøbling hoftetag
En anden kombination af disse to tagformer er mansardkrøblingsvalmet tag. I modsætning til mansardvalmet tag
Her er kun det øverste tagareal med en fladere hældning suppleret med en valmet flade, mens gavlvæggene bibeholdes i det nedenstående stejle tagparti.Monopitch tag
At Monopitch tag repræsenterer en af de enkleste tagformer nogensinde. Den består af et enkelt skråplan. Åbningen i den ene retning giver bygningen en let læselig orientering på trods af den manglende højderyg, mens den manglende Tagflader muliggør god udnyttelse af pladsen, og hældningen muliggør naturlig og teknisk enkel afledning af regnvand aktivere.
Egenskaber
Der kan findes en hældning på et par grader op til 45 grader, jo højere hældning, desto større er forskellen i den opnåede rumhøjde
konstruktion
Alt efter spændvidde enten som selvbærende plade eller med medium støtte fra indervæg eller strø
Tagdækning
Afhængig af taghældning, folie-, bitumen- eller pladetag, fra ca. 10 grader er der også mulighed for tegl eller betontagsten, ofte grønnes i nybyggeri
særlige forhold
Brugt i lang tid i mindre funktionelle bygninger, til beboelsesbygninger og andre repræsentative genstande kun i moderne tid (ca. fra 1920'erne) "opdaget"
Forskudt pent tag
Det forskudte monopitch-tag er en speciel form for monopitch-taget. To pulttage lægges mod hinanden og forskydes mod hinanden med hensyn til rygningshøjden. Resultatet er nærmest en sadeltagsform, med en vægliste tilbage på "ryggen" mellem tagfladerne. Denne tagform bruges ofte til at få naturligt lys ind i en bygning fra et centralt punkt.
Fladt tag
Selvom det Fladt tag Repræsenterer faktisk den enklest tænkelige form af et tag, det giver en masse designfrihed. Det flade tag kan nærmest svæve over bygningen som en let rude, eller det kan forblive usynligt bag ydervæggene, der løber opad. Lige så forskellig optikken kan være, er de udfordringer, der opstår i forhold til konstruktion og detailtræning, lige så forskellige.
Egenskaber
Flad flade som bygningens øverste ende med minimal hældning, design synligt med fremspringende tagkant, eller med stigende omgivende vægge som loft evt.
konstruktion
Bærelag af træ eller stål, alternativt armeret betonplade, afhængig af spændvidden med eller uden ekstra støtte
Tagdækning
Folie eller bitumen, grønt eller ekstra belægninger af grus, plader eller metalplader er mulige
særlige forhold
På trods af navnet, aldrig helt fladt for at sikre regndræning, i henhold til retningslinjerne for fladt tag kræves mindst 2 % gradient
Tønde tag
At Tønde tag er en ganske ny tagform, som kun optrådte i relevant størrelse og antal i forbindelse med industrialisering og de tilhørende stålkonstruktioner. Den deler adskillige funktioner med kuplen, men har i modsætning til kuplen en klar retning, der ligner en højderyg. Tøndetaget bruges ofte i industribygninger eller infrastrukturstrukturer.
Egenskaber
Hvælvet, ryggefri tagflade med to parallelle udhæng, ingen ensartet taghældning
konstruktion
mest som en række støttebuer lavet af metal med stivere imellem dem, sjældnere lavet af træ eller beton, i enkelte tilfælde også som en flad struktur lavet af beton eller murværk
Tagdækning
mest metal som materiale, der let kan tilpasses kurven, klassiske belægninger som mursten er derimod uegnede
særlige forhold
markant, ret usædvanligt udseende, da den primært er stor og frem for alt lang Bygninger, såsom togstationer mv., er kendte, men i dag i individuelt planlagt boligbyggeri igen og igen at finde