Alt om græskarkerner: så og tør efter høst

Om efteråret er de tilbage i butikkernes grøntsagsudstillinger, de velsmagende græskar. Der er omkring 700 sorter, og hvis du vil vide, hvad der er på dit bord, kan du selv så frøene om foråret for at få en rigelig græskarhøst om efteråret. Enhver hobbygartner kan tørre græskarkernerne efter høsten og bruge dem til en ny såning. Her er selvfølgelig også tilladt at snacke græskarkernerne, for de er ikke kun velsmagende, men også sunde.

Tørring af græskarkerner

Hvis et græskar spises om efteråret, så burde hobbygartneren allerede tænke på det næste år. Græskarkernerne bruges ikke i retter og bortskaffes normalt. Men de, der tørrer dem over vinteren, vil have vidunderlige frø næste forår, som kan give en rig høst af græskar om efteråret. Når du tørrer, fortsæt som følger:

• Skil græskarkernerne fra resten af ​​frugtkødet, der kan bruges til mad
• fjern så meget som muligt fibrene, der holder kernerne sammen
• tilbring derefter et varmt, tørt sted for at tørre
• en varm sydlig vindueskarm eller en varm kælder, gerne fyrrum, er ideelle til dette
• En tør opbevaringsfacilitet kan også bruges til græskarkernerne
• sørg for, at græskarkernerne ikke bliver "stablet" oven på hinanden, men hellere spredt ud, så de kan tørre hurtigere
• en ovnplade kan bruges til dette
• Hvis der ikke er et passende sted at tørre, kan kernerne også stilles i ovnen ved omkring 60°C i længere tid, for eksempel natten over, så går det hurtigere
• Efter tørring lægges kernerne i papirsposer (ingen plastik) og opbevares på et tørt sted indtil såning

Tip: Hvis du vil nappe de tørrede græskarkerner, kan du gøre det uden nogen risiko. Efter tørring smager frøene endnu bedre, når de ristes let på panden og drysses med salt. Da et græskar allerede producerer mange frø, skal de ikke alle bruges til én såning, men kan også nippes.

Beliggenhedskrav

Inden såningen skal hobbygartneren finde et passende sted til sin græskarmark. For alle typer græskar, som også omfatter zucchini, kræver meget plads at sprede sig tæt på jorden. Græskar er slyngplanter i jorden, der ikke skyder opad, men langs jorden. De andre krav til græskarplanterne til den ideelle placering er som følger:

• lyst og solrigt
• godt gødet med kompost
• lidt vand, ellers kan skud og blade rådne
• en minimumsafstand på omkring to kvadratmeter omkring de enkelte planter er ideel
• Størrelsen af ​​det nødvendige bed kan beregnes i henhold til antallet af planter, der kræves senere

Tip: Spred tørret græs på jorden rundt om græskarplanterne! På den ene side forhindrer dette vand i at miste for hurtigt på varme dage, og jorden kan bedre lagre. Til gengæld har ukrudt ingen chance for at vokse mellem græskarplanterne.

Forkultur i en gryde

At så græskarkernerne i potten har den fordel, at det kan lade sig gøre uanset vejret, da krukkerne kan stilles et lunt sted for at spire. På den måde kan de sås allerede i februar. Når du sår i potten, skal du fortsætte som følger:

• Bland pottejorden med lidt sand og kom i små potter og kom to til tre græskarkerner i hver potte
• vand lidt
• stilles et varmt, lyst sted
• omkring 20 til 25 ° C er ideelle til spiring
• frøene begynder at spire, flytte til et køligere, men stadig lyst sted
• Efter ishelgenerne i maj plantes frøplanterne ude i bedet

Tip: Hvis hobbygartneren inden såning af sine frø vil vide, om de også er i stand til at spire, er der en simpel test for dette. De tørrede græskarkerner lægges i koldt vand i omkring 6 til 7 timer. Frøene, der stiger op til overfladen, kan bruges, fordi de er i stand til at spire. Der er ingen grund til at så de resterende frø.

Så i marken

Græskarkernerne kan også sås direkte i bedet. Det ideelle tidspunkt for dette er slutningen af ​​april. For at frøplanterne ikke får frostskader i ishelgen-perioden, bør bedet dækkes med folie. Bemærk ellers følgende:

• Forbered jorden med kompost og sand for bedre permeabilitet
• Sæt græskarkernerne cirka 15 mm dybt ned i jorden
• For at undgå frostskader under hele høsten, kan frøene også plantes i forskellige dybder i jorden.
• på denne måde overlever frøene, der er sat dybere, bedre en dag med frost, men begynder også at spire og udvikle sig senere
• Stræk en plastikfilm over såningen, som beskytter mod for meget fugt, især i et koldt, regnfuldt forår
• hældes kun i i meget tørre perioder
• Fjern folien i maj efter ishelgen, så frøplanterne kan udvikle sig bedre.

Tip: Sås frøene i forskellige højder i jorden, og der ikke er frostskader, forlænges høsten om efteråret. Årsagen: planterne vokser med forskellig hastighed.

høst

Græskar er normalt modne til høst om efteråret på samme tid. Hvis de første små, stadig møre frugter høstes om sommeren, kan velsmagende retter bringes på bordet. Senere på efteråret, når alle græskarrene er vokset, bliver de høstet. Men de modne frugter har et fast skind og skal ikke spises umiddelbart efter høst. De kan derfor opbevares indtil vinteren på et tørt, mørkt, ikke for varmt sted, såsom en kælder til senere indtagelse. Græskarkødet kan også godt fryses til senere brug.
Tip: Hvis du har plantet mange planter, kan du allerede høste græskarblomsterne om sommeren. De er også meget velsmagende og kan findes i mange retter, især i det græske køkken.
Konklusion
Enhver, der nogensinde har købt et græskar i en detailbutik for at genbruge det, bør ikke kassere græskarkernerne. Disse kan tørres og sås igen i din egen have næste forår. Tørring, såning og pasning af græskarplanterne er forholdsvis let og kan også klares af uerfarne hobbygartnere. Derfor kan du, hvis du har plads nok i din have, så mange forskellige slags græskar om foråret og nyde en rig høst fra sommer til langt ind i efteråret.

Hurtige fakta om græskarkerner

såning

• Græskar er kendt for at være en efterårsplante. Så frøene bliver sået i begyndelsen af ​​et år.
• Det er vigtigt at vide her, at græskarkerner skal have meget varme for at spire.
• For at forkultivere dem, så dem i små potter med jord i april og lad dem stå ved omkring 20 ° C.
• Det tager omkring en uge, før de første bakterier vises.
• Efter tre til fire uger skal frøplanterne være store nok til at flytte ind i større, individuelle potter.
• Først når der ikke er mere frost, kan frøplanterne plantes udenfor.
• Frøplanterne bør dog transplanteres udenfor senest medio juni.
• Hvis de opgives senere, vil der være minimale afkast.
• Skal græskarene sås direkte på marken, skal dette gøres i starten til midten af ​​maj, efter frostperioden.
• Det er dog ret risikabelt, hvis det skulle blive frost igen.
• Ved såning skal du sørge for, at den spidse side af græskarkernen peger nedad, for det er her, roden spirer.
• Desuden bør frøene ikke plantes for dybt i jorden. Omkring 1,5 cm burde være tilstrækkeligt.
• Da græskar bliver meget store, har frøene brug for en passende afstand fra hinanden.
• Selvom der er forskel på ranker mellem de enkelte arter, bør der tillades en til to kvadratmeter pr. plante.

Tip: Frøene er i øvrigt såkaldte oliefrø (svarende til solsikken). Det betyder, at frøene er velegnede til at så i cirka fem år. Ældre frø vil ofte spire mere uregelmæssigt og give dårligere udbytte.

Planter ud

• Så snart frøplanterne er store nok, og vejret er gennemgående frostfrit, kan de sættes i haven eller på den valgte mark.
• Man skal sørge for, at planterne har plads nok, for især grøntsagsgræskar er meget store og tunge planter.
• Græskar vokser meget hurtigt, så man kan hurtigt se en blomstring på de mere eller mindre store ranker.
• Græskarenes blomster er meget store og gule i farven. De er også glade for humlebier og bier.
• Forresten elsker snegle græskar, så der bør sørges for tilstrækkelig sneglebeskyttelse.
• Græskarplantejord skal altid være tung. Forresten er kompostdynger meget velegnede til at plante græskar på dem.
• I tørre perioder bør græskarplanterne vandes, så der er gode udbytter.
• Hvis du ikke har en kompostbunke til rådighed, skal du senere gøde græskarrene.
• Huskompost er i princippet tilstrækkeligt, men specialgødning findes også i butikkerne.

høst

• De første græskar kan høstes allerede i slutningen af ​​august, alt efter hvornår de er sået.
• Generelt skal græskarene høstes mellem september og november, altså før den første frost.
• Du kan se på den lyse farve og den træagtige stilk, om et græskar er klar til at blive høstet eller ej.
• Hvis du stadig ikke er sikker på, om græskarret er modent, skal du blot banke på det: Hvis du hører en hul lyd, er græskarret helt modent.