Udformningen af vandløbet afhænger i det væsentlige af forholdene i den respektive have. Planlægning er særligt vigtig her, nemlig hele vandløbets forløb fra kilden til munden.
Foreløbige overvejelser
Først og fremmest skal det afklares, om åen skal løbe ud i en dam, eller om haven skal opgraderes på egen hånd. I kombination med en dam bliver den fodret af dette, hvortil der skal deponeres en vandpumpe enten i dammen eller i en speciel skakt. Pumpen leder damvandet til kilden til åen via en slange. Vandløb uden dammunding danner derimod deres eget vandkredsløb. Vandet strømmer ind i en sump og ledes også tilbage til kilden med en pumpe ved hjælp af en slange.
Vær opmærksom på havens forhold
Dernæst bestemmer havens forhold, især hældningen, hvilken slags vandløb du laver. Her skelnes mellem to grundmodeller. Hvis der er lille eller ingen gradient, bruges et engbæk, som man ofte finder det i naturen. Den er skabt i store bugter (S-form) med små overløb, små vandfald, indsnævringer og forlængelser med forskellige dybder for at holde vandet i bevægelse. Hvis stigningen er stejl, skal flere spærredæmninger, Plätscherbachs varemærke, opstilles hurtigt efter hinanden. Det kan være korte eller lange trin alt efter dine ønsker og omstændigheder, men højden mellem de enkelte sektioner bør ikke overstige 10-20cm. Selv med denne form af åen bør der skabes indsnævringer, udvidelser og forskellige vandløbsdybder.
Bredde, længde, form
Gennemsnittet
Bredden af åen skal være ca. 50cm, hvorved den kan varieres med smallere og bredere sektioner. En lille ø kan også lade sig gøre. Vandløbet skal være mindst 3m langt, men kun når det er længere end ca. 6m begynder at flyde ordentligt. Slyngningerne skal resultere i aflange S-linjer, ikke spidse vinkler, da vandet let løber over her. Det ser også unaturligt ud. Åen skal i gennemsnit være 25 cm dyb, med forskellige vanddybder, der giver variation.Forventninger til en bæk
En virkelig brusende bæk er ikke kun urealiserbar for haven, den gør også liv for de fleste af dem planter og dyr Umuligt i og på åen, hvorfor en Plätscherbach kun bør flyde langsomt. Den ønskede og ideelt set anderledes hastighed af vandet kan opnås med forskellige hjælpemidler. En dybere eller bredere sektion, måske endda i jordhøjde, tillader vandet at samle sig og dermed næsten stå. Smallere sektioner, mindre dybder, sten eller træ i åen lader vandet strømme hurtigere flow, samt spærringer, der fungerer som små vandfald og vandet med ilt berige. Med et par sten placeret på spærrene som strømningsbrydere, styrter vandet ikke bare ned.
En skitse på papir af, hvordan det fremtidige vandløb skal løbe i haven, giver mening.
byggevejledning
Det bedste sted at begynde at grave er ved munden. Allerede her definerer du de forskellige zoner som sumpområder, øer, dybe og flade steder, udbredelser samt
smalle steder.Nu er det tid til at få de nødvendige materialer. Når vandløbet bliver længere (fra ca. 3m) og/eller skal udformes på en varieret måde, anbefales en speciel damliner, som er bekvemt tyk på 1 mm skal kunne modstå belastningen fra vandet, sten, spærringer, men også fra rødder kan. Folien skal overlappe 20-30 cm på begge bredder af bækken, altså bredere end hvad der købes til bækkens forløb. Damforing tilbydes normalt metervis fra en bredde på 2 m. Du kan også få filmen limet på dig af producenten. PVC-film er bedst, fordi den kan limes i passende længder selv og kan lappes senere, hvis det er nødvendigt.
En speciel klæber er tilgængelig i butikkerne til dette formål. Det siger sig selv, at der skal være så få klæbepunkter som muligt, da de altid udgør en risiko for lækage. Under alle omstændigheder skal limpunkterne være på langs (pege ned ad vandløbet) og ikke vandret, da sand og andet mindre snavs ellers hurtigt kan blive fanget. Damforing med en tykkelse på 1mm koster ca. 5-5,50 / kvadratmeter, er det værd at se på særlige tilbud her. Det er endnu dyrere men nemmere med færdige vandløbsskaller, som kun egner sig til kortere vandløb. De fås i natursten eller plastik, og de kan nemt kombineres med hinanden.
I specialbutikker er der også komplette modulære systemer lavet af plastdele, som er den nemmeste måde at designe en strøm fra kilden til munden. Dette er dog også den dyreste variant til en stream, og du kan ikke designe den individuelt. Der skal grus og større sten til for at dække beklædningen omkring ålejet, kanterne eller for at skabe forhindringer, der rører vandet op. Her skal man passe på ikke at bruge kalksten for ikke at øge surheden i vandet unødigt. Du kan også bruge træ til at dække damforingen på bredden og bygge spærredæmninger. Der må dog under ingen omstændigheder anvendes imprægneret træ, da det er her, der kommer giftige stoffer i vandet. Normalt træ rådner på et tidspunkt og skal derfor udskiftes fra tid til anden.
Ved meget stenet terræn eller mange rødder anbefales en speciel damfleece eller et lag sand som beskyttelse. Folien lægges derefter ovenpå. Disse lag skal naturligvis tages i betragtning ved udgravning og graves derfor dybere, hvis det er nødvendigt.
Det vigtigste er nu at sætte folien fast i kanten. På steder, der bør være tilgængelige, skal bankarmeringen være tilsvarende solid. Her hjælper fortovsplader, som holdes i et sandleje. Flere plader, stablet på en let trinvis måde, strækker sig uden for folien fra bunden af åen til overfladen. Filmen lægges langs dem, den næstsidste plade dækkes med et stykke fleece, og derefter trækkes filmen over den. Et stykke fleece lægges så også ovenpå og til sidst lægges den sidste plade, som er den eneste synlige, ovenpå.
Uanset om kanten skal være tilgængelig eller ej, skal filmen være ordentligt fastgjort, så der ikke kan løbe vand fra åen ud i det omkringliggende område. For at gøre dette laves en lille mur af jord eller sten langs bredden, over hvilken folien placeres. Derefter placeres enden lodret opad for at modvirke en kapillareffekt, hvor vandløbsvandet løber ud i de tilstødende lejer. Unødvendige ender af filmen skæres af og dækkes med småsten eller træ.
Mange af de smukkeste vandløbsblomster kræver en sumpzone. Det betyder, at de kan lide våde fødder, men ikke strømme, hvorfor de ikke har nogen plads i vandløbet. Sumpområder kan skabes perfekt med flade gitterfliser eller natursten uden skarpe kanter, stablet oven på hinanden fra bunden af åen til overfladen. Dette område, adskilt fra det strømmende vand, er fyldt med næringsfattig jord. Der er vand nok gennem stenene til at holde jorden permanent fugtig og sumpplanter foretrækker en vandstand på 0-5 cm.
Når alt er færdigt, er det bedste: plantningen. Udvalget af planter til åen og dens omgivelser er forskelligartet. Her skal du kun være opmærksom på de respektive placeringskrav. Planter du i selve bækken, hjælper netkurve eller små plantesække, som er fyldt med næringsfattig jord og tynget med småsten. Udvælgelsen bør foretages, så banken ikke længere er synlig (tager ca. et år) og farvestrålende accenter skinner fra forår til efterår.
Et vandløb er ikke kun bare smukt og (desværre) meget sjældent i haverne, det byder også på mange Levende organismer har et levested, og den, der lader det strømme ind i en dam, forbedrer dammens vandkvalitet derfor enorm. Det bidrager således væsentligt til den biologiske balance. For at kunne udføre sin filterfunktion optimalt bør den dog være i kontinuerlig drift fra slutningen af april til midten af oktober; også om natten. Hvis den ikke er i drift i mere end 2-3 timer, dør de vigtige mikroorganismer.
