Inddeling i genrer og sektioner
Elmen er et løvfældende træ, der for det meste er hjemmehørende på den nordlige halvkugle. En bred vifte af arter vokser i Centraleuropa såvel som i Eurasien eller Mellemamerika. Slægten omfatter omkring 40 til 50 forskellige arter, der tilhører enten underslægten Ulmus eller underslægten Oreoptelea. Botanikere opdeler denne underslægt i forskellige sektioner:
- Blepharocarpus
- Chaetoptelea
- Trichoptelea
- Lanceifoliae
- Microptelea
- Ulmus
også læse
- At lære at identificere elmes blade
- Elmen i profilen
- Instruktioner til pleje af en bonsai elm
I Centraleuropa vokser tre typer elm tilsyneladende:
- bjergelmen
- flagreelmen
- og markelmen
Den hjemmehørende elmeart
Fjeldelmen
Fjeldelmen bliver op til 40 meter høj, har gråsort bark og har gule blomster om foråret (marts-april).
Flammerelmen
Lidt tidligere end bjergelmen folder flagelmen sine grønviolette blomster ud. Deres bark er grågrøn.
Markelmen
Markelmen har derimod hvidlige blomster, der folder sig ud fra marts til april. Den kan nå en højde på 40 meter, men holder sig ofte under den afhængigt af forholdene på stedet.
Forskelle mellem elmearterne
Ovenfor i teksten har du allerede lært, at de tre forskellige elmearter i Centraleuropa udvikler forskellige farvede blomster. En anden indikation af sorten er bladstilkens længde. Mens bladene på markelmen ikke er stejle, er bjergelmens blade kortstammede, flagelmen langskakkede.
Distribution i Tyskland
Elmearterne udviser en differentieret hyppighed med hensyn til deres forekomst i Tyskland. Fjeldelmen vokser primært i de lave bjergkæder. Fladderelmen findes højst sandsynligt i den nordøstlige del af Forbundsrepublikken Tyskland. Oberrhein-Graben er primært befolket af elmemarken.
Den hollandske elmesyge
De seneste år har elmetræet, en farlig slangesvamp, skabt stor bekymring hos naturfredningsfolk. Indtil videre er der ikke truffet modforanstaltninger. Således er de tre elmearter hjemmehørende her blandt de truede træarter. Især bjergelmen er ramt af sygdommen. Hope kommer fra Holland, hvor der nu er udviklet resistente racer.
