Indelukket rum og opholdsrum er to af de vigtigste parametre, der gentagne gange bruges i en lang række fagområder til at definere en bygning. Mens boligarealet ret let kan bestemmes, volder kubaturen på den anden side altid vanskeligheder. Hvad indeholder det, og hvad negligeres i beregningen? Vi forklarer trin for trin, hvordan du sikkert kan få et pålideligt resultat.
Hvad er kubaturen?
Udtrykket "kubatur" kommer fra det latinske "terning" og beskriver direkte en krop. For bygningers vedkommende betyder denne krop dog den volumen, som huset optager som helhed. Generelt inkluderer dette summen af de forskellige volumener, der summerer til det samlede volumen:
- Nettovolumen: Volumen af alle brugbare rum, "luftmængde" i bygningen
- Byggevolumen: Volumen af alle komponenter i en bygning, dvs. vægge, lofter, tag osv.
Mens kubaturen stadig er allestedsnærværende i fagterminologien, kan det mere moderne udtryk "lukket rum" findes i gældende regler, som grundlæggende beskriver det samme.
Hvad er den indbyggede plads til?
Hos lægfolk opstår spørgsmålet igen og igen, hvorfor der overhovedet laves en sådan tilsidesættelse omkring kubaturberegningen. Et kig på de forskellige anvendelser af denne værdi afslører dog hurtigt dens betydning:
- Omkostningsplanlægning og overvågning
- Parameter for vurderingen under byggeplanlovgivningen
- Realkreditlån
- Grundlag for fastsættelse af dagsværdien
- Individuelle aspekter
BEMÆRK: Igen og igen læser man om den såkaldte "bygningsmasse" i faglitteratur, retspraksis og forskrifter. Afhængig af regelsættet kan beslutsomheden være noget
variere, men i sidste ende handler det også om volumen el det lukkede rum.DIN277-1 som grundlag for beregning
I modsætning til bestemmelsen af bolig- eller Anvendeligt areal, hvor flere bestemmelsesmetoder er lige tilgængelige, er grundlaget for kubaturberegningen overskuelig og enkel. I Tyskland er der et bindende regelsæt, der indeholder alle krav til bestemmelse af kubaturen: DIN 277-1 "Etagearealer og rumlige indhold i byggeri - Del 1: Bygningskonstruktion". Denne regulering går endda tilbage til år 1934, hvor der for første gang blev fastsat en ensartet bestemmelse for volumen, som officielt blev kaldt kubature på det tidspunkt. Efter flere ændringer og revisioner gælder den nuværende version af denne DIN-standard fra 2016 i dag.
OPMÆRKSOMHED: Selvom DIN 277-1 ikke er en lov, men derimod en standard, der ikke er generelt obligatorisk, er den nu alment anerkendt og derfor praktisk talt bindende. Som en teknisk regel er det nu en del af den anerkendte state of the art og bruges også som reference ved domstolene i tilfælde af en tvist. Hvis det lukkede rum opgøres anderledes, er det muligt, men i tilfælde af en tvist medfører det en enorm indsats i forhold til begrundelse og bevis for ækvivalens.
Hvad tages der i betragtning, hvad udelades?
Et kig på DIN gør det meget hurtigt klart, hvad der hører til kubaturen, og hvad der ikke gør. Den indledende sætning i afsnit 7 "Bestemmelse af bygningens volumen" afspejler klart det væsentlige indhold:
"Bruttovolumenet (BRI) inkluderer volumen af alle rum og bygningsstrukturer, der er placeret over bygningens bruttogulvareal (GFA)."
Det er også defineret
at bruttovolumenet, et andet synonym for lukket rum eller kubaturen, er dannet af de ydre grænseflader på bygningsgulve, ydervægge og tage med kvistvinduer. Kort sagt betyder det, at tagfladen, yderkanten af ydervæggen og gulvpladen danner afgrænsningen af det pågældende rumfang. Spørgsmålet rejser sig nu med rette, hvordan dette behandles i detaljer. For i enkelte tilfælde har et hus et stort antal detaljer, som afhængigt af DIN'ens udformning kan eller måske ikke resultere i yderligere volumen. For at skabe klarhed her er det klart reguleret, hvilke bygningsdele der eksplicit ikke indgår i kubaturberegningen:- Dybt og lavt fundament, det vil sige fundamenter og gulvplader
- Lysskafter
- Udvendige trapper og ramper, hvis de ikke er strukturelt forbundet med bygningen
- Entré baldakiner
- Tagudhæng
- Cantilever solafskærmningssystemer
- Skorstene, aftræks- og ventilationsrør, der stikker ud over tagbeklædningen
- Ovenlyskupler med et volumen over tagdækningen på højst en kubikmeter
- Pergolaer
- Faste udendørs siddepladser eller terrasser, også selvom de stikker ud fra terrænets overflade
Det særlige tilfælde
Dele af bygningen, der ikke er helt lukkede, indtager en noget særstilling i volumenberegningen. Eksempler på dette er fx baldakiner på søjler, der ikke har lukkede vægge. Lofts- eller altanbrystninger, det vil sige lodrette vægsegmenter, der mangler det øverste "dæksel" i form af et tag, findes også hyppigt. Her slår DIN klart fast, at såkaldte fiktive komponenter kan og skal bruges til at afgrænse rummet.
Hvad betyder det?
Dette betyder ganske enkelt, at den øvre kant af et loft repræsenterer den øvre grænse for det volumen, der skabes på denne måde. Ved en tagdækning er de fiktive ydervægge enten defineret af understøtningerne eller - hvis de er udkragede uden understøtninger, af tagets kant.
BEMÆRK: Afgrænsningen af tagkant og tagdækning er ikke særlig nem, da et vist udsnit af tagkanten ofte er forstørret og dermed danner terrassetaget. Her kan du normalt bruge 0,50 meter som grænse. Hvis et tagudhæng er større, ses det som et rumdannende tag. Op til 0,50 meter er det en tagkant, der ikke er taget højde for.
Beregningen ved hjælp af eksemplet trin for trin
Lad os nu tage et kig på volumenberegningen ved hjælp af et specifikt eksempel. Som genstand for vores volumenbestemmelse forestiller vi os et typisk enfamiliehus med følgende
- Længde 10 meter
- Bredde 8,5 meter
- Tagudhængshøjde (højde af skæringspunktet mellem ydervæg og tagbeklædning = 3,50 meter fra terræn
- Ryghøjde 6,00 meter
- Kælder, overkant gulvplade 3,00 meter under terræn
- Tagform sadeltag
- Tagudhæng 0,30 meter
- Forlængelse 1,00 meter bred, 1,50 meter dyb, fra pladsen 3,00 meter høj, fladt tag
- Udbygning af terrassetag, støtteafstand 3,00 meter fra huskanten og 3,00 meter i bredden, fladt tag, højde fra terræn 2,50 meter
Trin for trin
1. Tankevækkende opdeling i håndgribelige underbind:
- Husets krop fra toppen af gulvpladen til højden af tagudhænget
- Tagudhængshøjde til rygningshøjde
- Vestibule
- Terrassetag
2. Definition af de matematiske formler til beregning af rumfanget af understrukturerne:
en. Husets krop: længde x BREDDE X HØJDE
b. Tag: Længde x bredde x højde x 0,5
c. Vestibule: længde x BREDDE X HØJDE
d. Terrassetag: længde x BREDDE X HØJDE
3. Beregning af volumen:
en. Husets krop: 10,00 m x 8,50 m x (3,50 m + 3,00 m) = 552,50 m³
b. Tag: 10,00 m x 8,50 m x (6,00 m - 3,50 m) x 0,5 = 212,00 m³
c. Vestibule: 1,50m x 1,00m x 3,00m = 4,50m³
d. Terrassetag: 3,00mx 3,00mx 2,50m = 22,50m³
e. Summen a. til d. = 791,50m³
Noter til beregning
Eksemplet viser tydeligt, at en kubaturberegning faktisk er meget let med den rigtige tilgang. Disse tip og tip hjælper dig med at nå dit mål uden fejl:
Demontering
Opdel strukturen, der skal beregnes, i individuelle volumener, der er så lette at beregne som muligt. På den måde kan formlerne for cuboider eller trekantede kroppe, der er kendt fra skoletiden, næsten altid bruges.
Taghældning
Uanset hvor stejlt et tag er, og om det er et symmetrisk eller asymmetrisk tag, kan skrå tage altid beregnes ud fra formlen længde x bredde x højde x 0,5. Selv monopitch-tage kan beregnes på denne måde, hvis man forstår det som en særlig form for sadeltaget med en tagflade med en hældning på 90 grader.
Underkant til specialkomponenter
Uanset om det er forstue eller terrassetag, når der ikke er nogen strukturel underkant, kan terrænets overflade ses som den nedre grænse for volumenet. Hvis der fx er forhal i skrånende terræn, skal du bruge terrænhøjden ved indgangsdøren som relevant højde.
