Sedumplanten er let giftig
Alle dele af Sedum plantemen frem for alt deres tykke blade, indeholder giftige alkaloider samt tanniner, flavonoider, glykosider og garvesyrer. Koncentrationen af giftstoffer er dog meget lav, så planten stadig kan indtages. Det er dog ikke tilrådeligt, hvis du har en følsom mave eller er gravid i øjeblikket, da indtagelse kan føre til kvalme, opkastning og hovedpine. Det gælder i øvrigt også, hvis du spiser for mange stenurteblade. Derfor anbefales det i princippet kun at bruge det eksternt.
også læse
- Blomstringstiden for sedumplanten afhænger af arten
- Sedum plante foretrækker et solrigt sted
- Dvale sedumplante udenfor og i lejligheden
Spiselige dele af sedumplanten
De tykke, kødfulde blade af sedumplanten bruges hovedsageligt. Hos nogle arter (f.eks. B. Sedum telephium), kan rodknolderne også koges og bruges som grøntsager. Bladene kan til gengæld bruges friske eller lægges i olie for at gøre dem holdbare. Tilføj de friske blade til farverige salater som krydderi eller kog dem som grøntsager.
Spiselige Sedum arter
Dybest set er alle Sedum arter spiselige, men især følgende typer:
- Krydret stenurt (Sedum acre)
- Mild stenurt (Sedum sexangulare)
- Kaukasisk stenurt (Sedum spurium)
- Rødlig sedum sedum rubens
- Stor sedum eller lilla sedum (Sedum telephium)
Sedumplante som lægeplante
I folkemedicinen blev både bladene og den pressede saft opnået fra dem brugt både internt og eksternt. Juicen formodes at bløde (f.eks. B. med sår) og understøtter sårheling. På grund af dets afførende egenskaber er sedumjuice også blevet brugt som ormemiddel. På grund af de lidt giftige ingredienser irriterer juicen også huden og kan derfor bruges mod vorter, ligtorne eller hård hud. For at gøre dette skal du blot skære de tykke blade op og placere dem på det område, der skal behandles.
Tips
Ser du et måltid af sedumplanten? fra at sluge den pressede juice som en sikkerhedsforanstaltning. En ekstern applikation (f.eks. B. som vortemiddel) står intet i vejen.
