Plæne efter vinteren: Den første pleje om foråret

Når plænen vågner fra dvale, begynder vedligeholdelsen igen. Men hvornår og hvordan gøder og slår man græsset første gang efter vinteren?

Plænen - det foretrukne og mest plejede område i mange tyske haver. En grøn, tæt og sund græsplæne betragtes mange steder som et statussymbol og udmærker dens vicevært som ejer af en særlig grøn tommelfinger. God plænepleje efter vinteren skal derfor give din hjemmeplæne de bedste startbetingelser for det kommende år. Med denne artikel hjælper vi dig med beslutninger vedrørende tidspunktet for den første græsslåning, den korrekte klippehøjde efter vinteren og den første gødskning. Vi forklarer også, hvorfor foråret også er den bedste tid til scarifying.

Slå græsplænen efter vinteren

Når solens varmende stråler presser jordtemperaturen til over 8 °C, begynder plænen at gro igen. Men det er ikke før væksten er kommet helt i gang, at du skal bringe din plæneklipper tilbage fra vinterens dvale.

Hvornår skal du slå græsset første gang efter vinteren?

Før eller senere på året, afhængig af hvilken type jord der er under din græsplæne, vil den begynde at vokse. Det første snit kan først laves, når det næsten har nået det dobbelte af den ønskede klippehøjde. Denne tid er normalt omkring april, men er stærkt påvirket af vejret. En første klipning, der er for tidlig, kan bogstaveligt talt fange plænen, der nu driver ud af grundkulden. De lysegrønne bladspidser er endnu ikke tilstrækkeligt hærdede og vil få frostskader, hvis der opstår sen frost.

Men hvordan påvirker jordtypen, når din græsplæne begynder at vokse? Jordtemperaturen stiger med forskellige hastigheder om foråret i forskellige jordtyper. En let jord – det vil sige en jord med højt sandindhold og lavt indhold af ler – indeholder mange store porer, der normalt er fyldt med luft. Luften i porerne kan relativt hurtigt opvarmes, når en varmekilde som solen er på arbejde. Anderledes forholder det sig med en tung jord - altså en jord, der har en høj andel af ler eller muldjord. Sådan en hud indeholder flere små porer, hvori vandet stædigt bliver som i en svamp. Vand kan varmes op meget langsommere end luft, og derfor forbliver fugtig eller endda våd jord kold længere om foråret.

Til den videntørstige læser: At luft hurtigt kan varmes op og vand opvarmes langsommere, skyldes at vand og luft adskiller sig i deres såkaldte "varmekapacitet". Et stofs varmekapacitet angiver, hvor meget energi der skal tilføres et defineret volumen, før det øger dets temperatur med 1 °C. Denne enhed er angivet i Joule/cm³. Du kender måske joule fra næringsdeklarationen på bagsiden af ​​maden – det er energienheden. Faktum er, at vandets varmekapacitet er meget højere end luftens. Det ville tage omkring 1300 joule energi at opvarme 1000 l tør luft med 1 °C – det svarer til omkring en tusindedel af en bar mælkechokolade. Det tog jo energien fra to barer mælkechokolade at opvarme 1.000 liter vand. Dette eksempel har dog ikke til formål at illustrere, at vi skal spise mindre chokolade, men at vand optager store mængder energi uden at ændre dets temperatur meget.

Opsummering: hvornår skal man slå græsset første gang efter vinteren?

• Den første klipning bør først finde sted, når plænen næsten har fordoblet den ønskede højde.
• Denne tid indtræffer normalt omkring april, muligvis tidligere på let jord end på tung jord - også afhængig af vejret.
• For tidlig klipning første gang kan føre til frostskader på de unge blade i sen frost.

I øvrigt: Mens græsplanterne over jorden først begynder at røre ordentligt ved en jordtemperatur på omkring 8 °C, begynder rødderne at vokse ved en lavere jordtemperatur på 3 til 5 °C.

Hvor dybt skal man slå græsplænen efter vinteren?

Afhængig af plænetypen varierer de anbefalede klippehøjder med flere centimeter. Efter vinteren kan græsplænen i første omgang blive omkring 1 til 2 cm længere. Overhold strengt reglen om, at ikke mere end halvdelen - snarere kun en tredjedel - af stilken må fjernes i et snit. Ellers risikerer den pludselig meget korte plæne at blive solskoldet. Klip om nødvendigt i etaper. Fra den tredje klipning kan du klippe i sædvanlig højde. Du kan finde den bedste beskæringstid i tabellen nedenfor. I dette tilfælde skal du have en tendens til at vælge den højere værdi for de første snit. Hvis du har en græsplæne på et skyggefuldt sted, bør du ikke klippe den under 5 cm i længden, fordi den reducerede lysmængde skal kompenseres med mere bladmasse. I tørt vejr og uden vanding må græsset aldrig være kortere end 4 cm.

Din hjemmebane er højst sandsynligt en brugsplæne eller en slidstærk græsplæne. Selvom de to typer ikke adskiller sig væsentligt med hensyn til klippehøjden, er de forskellige i sammensætningen af ​​græsset og klippehyppigheden. En slidstærk græsplæne – som i øvrigt også omfatter sportspladsplæner – klippes lidt hyppigere og har derfor en tættere og mere holdbar græsplæne.

græsplæne type	Udsnit i højden [cm]	Mål klippehøjde [cm]
prydplæne	3 – 6	2 – 3
brugsplæne	6 – 9	3 – 4,5
slidstærk græsplæne	6 – 8	3,5 – 4
omfattende græsplæne	–	6 – 10

Tip: Omfattende græsplæner omfatter offentlige grønne strimler og lidt brugte parkeringsarealer samt vilde enge og alle andre sjældent og lidt brugte græsplæner, der har en mindre fodsikker græsplæne udstille. Plæner af denne art er allerede velplejede med to til tre klippecyklusser om året.

Resumé: Hvor dybt skal man slå græsplænen efter vinteren?

• I begyndelsen af ​​vækstsæsonen skal du lade din græsplæne vokse 1 til 2 cm længere end normalt.
• Den rigtige græsplænehøjde afhænger af plænetypen og er 3 til 4 cm for de fleste græsplæner i private haver.

Gød græsplænen efter vinteren

Gødskning kan kun være optimalt effektiv, hvis den anvendes i den rigtige tidsramme. Det rigtige tidspunkt at gøde varierer afhængigt af jordtype, brugsintensitet, gødningstype og vejr. Hvis din græsplæne bliver gul eller brun efter vinteren, eller er den mudret, er den sandsynligvis ved Klargøring af græsplænen til vinteren noget gik galt. Måske vil denne artikel hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kunne have gjort bedre.

Hvornår skal man gøde græsplænen efter vinteren?

Gødskningsdatoen er påvirket af jordtypen, idet let, sandet jord gødes tidligt, mens rig, lerholdig jord gødes sent. Dette kan forklares som følger:

• En sandjord er dårligere i stand til at lagre næringsstoffer, fordi den mangler jordpartikler, der kan binde næringsstoffer. Humusmolekyler og lermineraler er de jordpartikler, der er særligt gode til at gøre dette. Begge er dog sjældne i en let sandbund.
• En rig, næringsrig jord har mange af de næringsstoflagrende jordpartikler. Lermineraler og humusmolekyler er i stand til at danne såkaldte ler-humus-komplekser, som er særligt effektive til at binde næringsstoffer.
• Af denne grund gødes en græsplæne på let jord så tidligt som i marts eller april for at stimulere væksten ved at give let tilgængelige næringsstoffer. En tung jord indeholder stadig de nødvendige næringsstoffer til den første vækstspurt fra den forrige Efterårsgødskning og skal derfor ikke gødes før sidst i maj eller begyndelsen af ​​juni, når den naturlige vækst er stoppet begynder at aftage. Ligger din jord nogenlunde midt imellem en let og en tung jord, vil den naturlige vækstspurt også aftage hurtigere. Du kan mærke på, at du ikke behøver at klippe så ofte. Ved at notere dette tidspunkt kan du bruge det som en guide for det kommende år. Hvis opskæring, luftning og/eller slibning udføres om foråret, sker den første gødskning efter sidste arbejdstrin.

De vigtige generelle gødningsregler gælder også om foråret:

1. Doser mineralgødning meget omhyggeligt, hvis overhovedet.
2. Jævn fordeling - bedst med en gødningsspreder over store arealer - beskytter mod "brændende" eller synligt ugødskede arealer.
3. Udfør om muligt gødskning, hvis der forventes regn samme dag eller allerede falder; ellers brug kunstvanding efter gødskning.

Tip: Når det kommer til at gøde din græsplæne, så brug primært organisk gødning langtidsgødning, hvis mange fordele vi har samlet til dig her.

Opsummering: hvornår skal man gøde græsplænen efter vinteren?

• Lette jorder gødes første gang i marts/april.
• Tunge jorde gødes første gang i maj/juni.
• Alle jorder, der hverken er den ene yderlighed eller den anden, får deres gødskning, når den naturlige vækst mærkbart aftager.
• Overhold de generelle gødningsregler for at undgå skader på din græsplæne.

Hvordan gøder man plænen efter vinteren?

Som i alle områder af haven er der mange produkter at vælge imellem, når du skal gøde din græsplæne. For selv en græsplæne kan forsynes med økologiske, organisk-mineralske eller rent mineralske næringsstoffer. For et godt overblik opsummerer vi fordele og ulemper i følgende tabel.

Økologisk eller primært økologisk plænegødning

Fordele:

• Bæredygtig jordforbedring
• Mindre arbejde
• Naturlig langtidseffekt
• Ingen risiko for overbefrugtning
• Økologisk bæredygtig
• Godt for jordlivet

Ulempe:

• Langsommere kastehastighed
• Ofte lidt højere i pris

Anvendelse: 1 - 3 gange årligt

Mineralsk græsplæne gødning

Fordele:

• Hurtigere tilgængelighed
• Lavere pris
• Højere næringsstofindhold

Ulempe:

• Overbefrugtning med planteskade sandsynlig
• mulige miljøskader
• Udtømning af jord, når det bruges alene
• Uden langtidseffekt
• Ansøgning hver til anden måned nødvendig

Brug: 3-6 gange om året

Gælder generelt for gødskning af græsplæner: I foråret eller forsommeren bør gødning koncentreres om nitrogen og om efteråret på kalium. Nitrogen, som er meget hurtigt tilgængeligt, er kun indeholdt i mineralsk eller organisk-mineralsk gødning. Så hvis man primært vil gøde økologisk, hvilket vi klart anbefaler, er man nødt til det på grund af noget langsommere implementering, gødse omkring to uger tidligere og hold plænen let fugtig fra dette tidspunkt holde.

Opsummering: Hvordan gøder man plænen efter vinteren?

• Økologisk eller mineralsk gødskning af græsplænen er mulig fra forår til tidlig sommer.
• Styrken ved organisk gødning er frem for alt den lave indsats, den store sikkerhed ved brug og den bæredygtige forsyning af plænen.
• Mineralgødningens styrker er den hurtige effekt og den lave pris - de store svagheder er dem Fare for overgødskning, som kan forårsage skader på planter og miljø, samt den mere sandsynlige forarmelse af jord.
• Kompost eller gødning kan være naturlige alternativer, men bør i første omgang udbringes sparsomt.
• Vælg en kvælstofrig gødning til årets første gødning.
• Vi anbefaler at bruge en hovedsagelig organisk langtidsgødning, som vores, til gødning om foråret og sommeren samt om efteråret Plantura organisk græsplæne gødning og Plantura økologisk efterårsgødning.

Opret græsplænen efter vinteren

Foråret er det bedste tidspunkt at scarify. Månederne april og maj er ideelle, forudsat at vejret er kraftigt, det vil sige fugtigt og varmt. Det er særligt vigtigt, at plænen har tid nok til at regenerere og lukke de opståede huller. Så hvis april og maj er tørre og kølige, giver det mening at udskyde aktiviteten til sensommeren eller det tidlige efterår. Hvis du virkelig ønsker at forbedre din græsplæne på længere sigt, er slibning, kraftig gødskning og oversåning afgørende.

Tip: scarifying mod mos eller filt?

Det oprettelse af græsplænen er beregnet til at skære gennem filtre og mostæpper over græstørvene eller igen åbne op for inkruste jordoverflader, så græssets vækst fremmes. Ved korrekt brug har det en positiv effekt på græsplanter og en negativ effekt på mange uønskede ukrudtsplanter. Dog kan vilde urter, der danner løbere, såsom sofagræs, markpadderok eller podagra, være vidt udbredt over området. Som en udtalt regenereringsforanstaltning bør opskæring kun anvendes med flere års mellemrum, dog med mindst et års mellemrum.

Oprettelse alene hjælper dog ikke til permanent at bekæmpe mos i græsplænen. Store mængder mos i plænen opstår, når forholdene er dårlige for plænen, men gode for mosset. På næringsfattige, skyggefulde og fugtige overflader og jorde er der gode forhold for mos en pH et godt stykke under 6 (dvs. surt), som komprimerer og derfor er dårligt ventileret er. At skabe optimale forhold for plænen er derfor den eneste måde at fortrænge mos permanent. Vi fraråder derfor årlig opskæring blot for at bekæmpe mos.

Scarify i 8 trin:

1. Klip græsplænen meget kort til en højde på 1 til 3 cm, og fjern afklippet.
2. Arbejd området på langs og på tværs med opskæreren. Hvis du arbejder i hånden, skal du også rive på langs og på tværs.
3. Fjern det gennemarbejdede materiale efter hver overkørsel med opskæreren. For eksempel kan du bruge det som barkmateriale eller kompostere det.
4. Slib eventuelt overfladen med omkring 2 til 3 liter sand pr. kvadratmeter. Brug fint sand (kornstørrelse 0/2) til dette. Hvis du ønsker at lufte din græsplæne efter oprettelse, skal du fortsætte som beskrevet i det følgende afsnit.
5. Fordel sandet jævnt med en rive eller en grov kost.
6. Ved store mellemrum bagsås med den korrekte frøblanding, rives fladt ind og presses ned.
7. Gød og vand plænen grundigt. Hvis du har oversået, gød kun halvdelen af ​​den mængde, der er angivet på plænegødningen.
8. Træd ikke på plænen igen, før plænen er lukket og vand dagligt i mellemtiden.

Luft (luft) og slib græsplænen efter vinteren

Luftning af græsplænen eliminerer overfladisk komprimering og skaber hulrum i det øverste jordlag. Selv uden slibning fører det til en bedre ilt-, vand- og næringsstofforsyning, fordi alt, hvad der falder eller flyder ovenfra ud på græsplænen, optages lettere. Mulige anordninger til dette er sømmede ruller, sko med søm eller simple gravegafler, som mange haveejere allerede har i deres skure. Der er også motoriserede enheder - med slidsede knive eller hule værktøjer (såkaldte "skeer", dvs. "skeer"), som er fastgjort til en roterende aksel, enten spaltet eller hele jordkegler skåret ud Sidstnævnte af de to metoder er mere effektiv på meget komprimeret jord. De resulterende huller er omkring 10 cm dybe.

Efter beluftningen kan der slibes. Især sammenhængende, tung jord oplever forbedret luftning og dræning gennem slibning. En veldrænet jord har evnen til at dræne overskydende vand ind i dybere jordlag, hvilket forhindrer vandfyldning. Denne positive effekt skyldes sandets relativt grove kornstørrelse: på grund af den store Sandkorn skaber jordporer, hvorfra vandet hurtigt dræner, og efterlader dem i stedet fyldt med luft er. Forskydning af jordens sammensætning til fordel for andelen af ​​sand gør også plænen mere modstandsdygtig over for skærekræfter. Derfor slibes der især på sportspladser.

Gennem kombinationen med den tidligere beluftning trænger sandet ind i de resulterende hulrum og dermed dybt ind i jordstrukturen. Derfor kræves der mere sand, end hvis der påføres sand efter opskæring. Det anvendte sand skal have en kornstørrelse på 0/2, det vil sige kornstørrelser mellem 0 og 2 mm. Brugen af ​​vasket sand er optimal, fordi det kun indeholder de mindste fine partikler, så der kan dannes mange store lufthuller.

Oversigt over luftning og slibning af jorden:

• Klip og riv græsplænen.
• Luft området med en belufter eller en af ​​de andre metoder nævnt ovenfor.
• Slibes med 3 til 5 liter sand pr. kvadratmeter. Luftning med et hult værktøj bruger meget sand, andre metoder bruger mindre. Hvis det er muligt, skal der anvendes vasket sand med en kornstørrelse på 0/2.
• Fordel sandet med en kost eller (hvis tilgængeligt) et dragnet og drys det ned i hullerne.
• Derefter gødes og vandes.
• Plænen bør ikke betrædes de næste tre til fire uger.

Vil du vide hvilken? græsplæne fyr er bedst til din have? I vores specialartikel præsenterer vi forskellige græsplæneblandinger.

Hvis du gerne vil modtage løbende information om emnet græsplæner, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, Plantura Garten-Post. I slutningen af ​​artiklen kan du indtaste din e-mailadresse direkte.