Indholdsfortegnelse
- Forskellige materialevarianter
- Optimalt antal og størrelse
- Egnet placering
- Ideel base til en kompostbeholder
- Begynd at kompostere ordentligt
- Det kan ende på kompostbunken
- Det hører ikke hjemme i kompostbeholderen
- Forskellige skift
- Skær store bidder
- fremskynde rådningsprocessen
- Vend kompostdynger
- Det rigtige tidspunkt at konvertere
- Flere tips om kompostering
I den perfekt organiserede natur går intet til spilde. Livets byggesten samles konstant igen af hende. Det kan enhver drage fordel af. Især enhver haveejer. Tilføj vegetabilsk affald til kompostbunken. Få fin og næringsrig jord tilbage. Så nemt er det at spare penge på dyrere gødning. Find ud af, hvad du ellers skal vide om kompostering her.
Forskellige materialevarianter
Træ, metal og plast er de tre vigtigste materialer, der bruges til at lave kompostbeholdere. De enkelte materialer adskiller sig meget i deres egenskaber. Bestem selv, hvilken variant du foretrækker.
- en trækompostbeholder ser naturlig ud
- Dog vil trælameller rådne med tiden
- Lamellerne skal af og til udskiftes
- Metalgitre er mere holdbare
- en belægning beskytter mod rust
- Plast termiske kompostere fremskynder rådningsprocessen
- små modeller passer ind i enhver have
- Plastik ser ikke særlig tiltalende ud
Tip:
Dygtige håndværkere kan også mure en kompostbeholder fast. Særlige mursten tilbydes i byggemarkeder, der sikrer tilstrækkelig ventilation.
Optimalt antal og størrelse
Rådningsprocessen i en kompostbunke fremmes ved at vende. Dette arbejde er nemmest at udføre, når der er flere kompostbeholdere i en have på samme tid. Derudover bør der altid være ledig kapacitet til at rumme alt planteaffald, der konstant forekommer. Et antal på tre containere har vist sig at være optimale. Selve en kompostbeholder er veldimensioneret på omkring en kubikmeter. Længde, højde og dybde er så hver en meter.
Egnet placering
Sol, blæst og regn påvirker kompostbunken, skiftende temperatur og luftfugtighed. Dette er ret nyttigt for mikroorganismernes arbejde. Men kompostbunken som et "levende system" bryder sig ikke om ekstremer i denne henseende. Afhængigt af vejret kan der hurtigt opstå råd eller dehydrering. Den velordnede konverteringsproces går i stå. En placering, der lader ham mærke det uforudsigelige vejr i mindre grad, er ideel:
- ingen vedvarende brændende sol
- ingen total skygge
- Halvskygge er ideel
- Husmur, havehæk eller et højt træ giver beskyttelse
- I læ for vinden, men ikke vindstille
- fordi nok frisk luft er nødvendig
Tip:
Kompostbeholdere er ofte placeret i kanten af ejendommen. Intet taler heller imod det. I det gode naboskabs ånd bør du dog holde passende afstand til ejendomsgrænsen.
Ideel base til en kompostbeholder
Når kompostbeholderen sættes op, skal man passe på at give mikroorganismerne fri adgang. De er den afgørende faktor i nedbrydningsarbejdet og skal hurtigt og nemt kunne finde vej ind i beholderen. Dette virker kun, hvis kompostbeholderen står direkte på jorden. For eksempel kan regnorme fra haven vandre dybt ind i kompostens indre. Forseglede overflader som beton, sten eller asfalt er ikke egnede til opsætning af kompost, da de forhindrer direkte kontakt med den levende jord.
Begynd at kompostere ordentligt
Først skal jorden under kompostbeholderen løsnes med en gravegaffel. Så kommer det grove plantemateriale først ind. Små afskårne kviste og hakkede grene er optimale til dette lag. Den må højst være 20 cm høj. Først derefter følger de finere stoffer, såsom grøntsags- og frugtaffald. Jo mere forskelligartet planten forbliver, jo bedre.
Det kan ende på kompostbunken
Ikke alt af planteoprindelse er sikkert i en kompostbunke. Nedenfor er et kort overblik over, hvad der uden tøven kan gå i komposten.
- råt frugt- og grøntsagsaffald
- Teposer og kaffefiltre inklusive kaffe
- æggeskaller
- Plæneafklip, tørret og i små mængder
- busk- og træbeskæring
- strøelse og halm
- blade
- savsmuld
Tip:
Federal Environment Agency tilbyder den gratis brochure "Compost Guide" på sin hjemmeside. Den indeholder en masse information, der gør kompostering forståelig og lettere.
Det hører ikke hjemme i kompostbeholderen
Alt, hvad der ikke kommer fra en plante, kan og må ikke komposteres. Der er også planterester, som er meget svære at nedbryde. Selv kogte grøntsager eller frugter har ingen plads på kompostbunken. Her er et par eksempler for at præcisere:
- plast
- Glas
- metal
- kattegrus
- aske
- kogte rester
- ikke-grøntsagsrester
- Citrusfrugter i store mængder
- syge plantedele
- nåletræer
Tip:
Forsigtighed er også påkrævet med ukrudt, der luges. Modne frø kan overleve omdannelsesprocessen i komposten intakt. Så snart den modne kompost er fordelt i haven, vil der spire nyt ukrudt fra den.
Forskellige skift
Ikke kun indholdet er afgørende, kvantiteten og sammensætningen spiller også en vigtig rolle. Mangfoldighed i udgangsmaterialet er nyttigt for, at komposteringsprocessen kan forløbe glat.
- forskellige komponenter er gavnlige
- tørt og vådt materiale skal skiftes
- samt grove og fine planterester
- individuelle komponent bør ikke gå ind i det i bulk på én gang
- højst et 20 cm lag af en komponent er tilladt
- dette bør efterfølges af en anden type plantemateriale
Egeblade og valnøddeblade rådner meget langsomt. De skal slet ikke komposteres eller kun i små mængder.
Skær store bidder
Plantematerialet, der samler sig i haven, er ofte en udfordring for de nedbrydende mikroorganismer. I hvert fald hvis det ender i komposten uden at være behandlet først. Kviste, grene og stængler er simpelthen en enormt stor portion, der tager lang tid at nedbryde. Det går meget hurtigere, hvis hårdt og omfangsrigt plantemateriale på forhånd deles i mindre stykker.
- Klip små mængder med havesaks
- efter at have fældet træer og buske akkumuleres der meget
- en makuleringsmaskine er nyttig her.
Tip:
Igen bør kun en begrænset mængde af denne affaldskomponent tilsættes kompostbunken ad gangen. Er der meget revet træmateriale, kan det også spredes under træer og buske.
fremskynde rådningsprocessen
Utålmodige gartnere giver gerne deres kompostbunke en hjælpende hånd, så den giver dem fin kompost hurtigst muligt. For at forkorte nedbrydningstiden væsentligt bruges følgende midler ofte:
- kommercielt tilgængelig kompostaccelerator
- såkaldt kompoststarter
- Citron
- stenmel
- bakterielle præparater
Disse midler koster alle penge, som ikke nødvendigvis skal bruges. En velblandet kompostbunke indeholder både groft og hårdt samt fint og blødt stof. Dette er nok til en jævn nedbrydning. Hvis du alligevel gerne vil vinde lidt tid, kan du gøre det med et par enkle redskaber, der er gratis at få i haven. De følgende tilføjelser har også en accelererende effekt.
- moden kompost
- groftsigtet kompost
- havejord
Et par kugler af det indeholder nok mikroorganismer, der starter som en slags vaccination og flittigt fortsætter med at formere sig i komposten.
Vend kompostdynger
En kompostbunke ændrer sig konstant. Gammelt materiale nedbrydes gradvist, nyt plantemateriale kommer hele tiden til. Med tiden vokser det til et formidabelt bjerg. Nu kan ventilationen ikke længere være ensartet overalt. At vende kompostbunken har to fordele:
- komposten luftes
- lydstyrken reduceres
- rådneprocessen forkortes
Omdannelsen kan foregå ved at overføre den umodne kompost fra en beholder til en anden. Lagene er bogstaveligt talt vendt på hovedet. At flytte i en container er noget mere vanskeligt og tidskrævende, men det er muligt.
En meddelelse:
Selv kompostdynger, der slet ikke vendes, vil med tiden blive til finkompost. Hvis du kan vente tålmodigt, kan du spare dig selv for arbejdet med at flytte.
Det rigtige tidspunkt at konvertere
Det meste grønt forekommer om sommeren og efteråret. Mikroorganismerne har så flere måneder til at udføre deres arbejde i fred. Den halvfærdige kompostbunke vendes først om foråret, så snart de første varme dage melder sig, og jorden ikke længere er frossen. Komposten kan sættes gennem en sigte for at adskille fin jord fra grove stykker. Den grove del implementeres, mens resten får lov til at nære planterne.
Flere tips om kompostering
- Kaffegrums, terester og løgskind tiltrækker gavnlige regnorme.
- Hold komposten fugtig for at opretholde den biologiske balance. Vand på varme dage, men omhyggeligt doseret, for for meget fugt er heller ikke godt.
- Det er bedre at lægge affald, der tiltrækker utøj, i kompostbeholderen. Dette er især tilfældet med madrester og kød.
- Sørg for god ventilation med en kompostbeholder med passende åbninger.
- En færdig bunke, der ikke længere er stablet med planterester, skal dækkes med træ eller blade. Dette forhindrer dehydrering og drøning.
haveredaktion Jeg skriver om alt det, der interesserer mig i min have.
Lær mere om at lave kompost
Fugt jorden ordentligt: byg din egen jorddæmper | sterilisere kompost
Sterilisering af jord er en almindelig praksis, som flere og flere husgartnere omfavner. Dette gør det muligt for jord og især kompost at opnå optimal kvalitet. Haveeksperten forklarer, hvordan du gør det korrekt, og hvor nemt det er selv at bygge et jordspjæld.
Byg din egen ormeboks: Instruktioner | DIY ormekomposter
Det er ret nemt at bygge en ormeboks selv, men det har mange fordele. I vores instruktioner viser vi, hvordan DIY-ormekomposteren kan laves med enkle midler og med få trin.
Byg din egen komposter 12 tips til regntønder, paller og skraldespande
En komposter er ideel til haven og altanen. Men de mange muligheder udgør en hindring. Hver variant har sine fordele. Men uanset om du bygger din egen komposter eller køber den: Der er nogle aspekter, du bør overveje.
Altanormkomposter: Skab kompost på altanen
Havearbejde foregår nu på de mindste pladser, så dyrkning af grøntsager på altanen er ikke længere udelukket. En forudsætning for en god høst er dog jord af høj kvalitet, som kan produceres selv på en begrænset plads ved hjælp af vermikompost.
Makulering af haveaffald og hækkeklip: hvilken makulator er egnet?
Havearbejde resulterer i grenstiklinger og grønt affald, der enten kan bortskaffes eller genbruges. Med en havekværn kan det grønne forarbejdes til kompost eller muld og stilles til rådighed til havebrug. Der er forskellige varianter at vælge imellem, som kan tilpasses den tilsigtede brug.
Byg selv en gennemløbssi | Maskestørrelse til kompost, jord og sand
I en veludstyret hjemmehave fjerner en gennemløbssigte uønskede komponenter fra kompost, jord og sand. Med lidt manuel dygtighed og disse instruktioner kan du nemt selv bygge en stabil havesi. Du kan her finde ud af, hvilken maskestørrelse der garanterer perfekte resultater.
