Indholdsfortegnelse
- Påvirkningsfaktorer
- Plænetyper og græsarter
- spiretid
- miljømæssige faktorer
- fremskynde væksten
En smuk græsplæne med lukket dækning og en frodig grøn farve er ønsket fra mange haveejere. Omsorg spiller en afgørende rolle i dette. Spørgsmålet om væksthastigheden er berettiget, fordi græsplænens vækst bestemmer klippecyklussen. Hvor hurtigt en græsplæne vokser afhænger dog af forskellige faktorer. Væksten kan begunstiges ved særlige tiltag.
Påvirkningsfaktorer
Hver græsplæne tager forskellig tid at vokse. Det kan tage mellem syv og 20 dage for de første stilke at spire. Vejen fra frøet til græsstrået er en kompleks affære, hvis varighed afhænger af forskellige faktorer:
- græs type: svingel, enggræs, rajgræs, bøjet græs
- Plænetype: Dekorativ græsplæne, sportsplæne, skyggefuld græsplæne
- miljømæssige faktorer: temperatur, lys, nedbør
Plænetyper og græsarter
Prydplæner består af finbladede arter, der viser langsom vækst. Deres vedligeholdelsesindsats er derfor forholdsvis lav, fordi bladmassen ikke øges så hurtigt, og græsplænen ikke skal slås så ofte. Sports- og legegræs er kendetegnet ved en høj grad af holdbarhed. De består af særligt hurtigtvoksende og robuste græsarter, som også lukker bare pletter op igen på kort tid. På grund af den hurtigere udvikling skal denne græsplæne klippes oftere. Skyggeplæner indeholder forskellige typer græs, der kan klare svagt lys. Udviklingen er lidt langsommere i skyggefulde forhold, så denne type græsplæne kræver mindre opmærksomhed. Mange af græsarterne indgår også i andre blandinger. Skyggefuld græsplæne indeholder høje andele af lundgræs eller enggræs.
- prydplæne: bøjede græsser, svingel
- sportsgræs: Rajgræs, engengræs
- skygge græsplæne: svingel, rajgræs, enggræs
spiretid
Forskellige typer græs tager forskellig tid om at spire. Spiretiden skal derfor tages i betragtning for nylagte græsplæner for at få information om væksthastigheden. Ligesom væksten af græsset afhænger det af miljøforholdene. I gennemsnit har disse græsser følgende spiretider:
- rajgræs: omkring syv til 15 dage
- svingel: mellem ti og 20 dage
- bøjede græsser: tolv til 20 dage
- enggræsser: ca. 14 til 24 dage
En meddelelse:
Selvom de første græsspidser dukker op efter en uge, bør du vente lidt før den første klipning. Når alt græsset har nået en højde på cirka otte centimeter, kan du klippe for første gang.
miljømæssige faktorer
Vækst er animeret af en bestemt temperatur. Jordtemperaturen i cirka fem centimeters dybde er afgørende. For en sund rod- og skudvækst bør temperaturen ligge mellem 15 og 18 grader celsius. Når først frøene har udviklet kimblade, spiller sollys en vigtig rolle i den efterfølgende udvikling. Græsser bruger solens energi til at producere næringsstoffer. Solbeskinnede græsplæner vokser derfor hurtigere end græsser i skyggen. Dette virker dog kun, hvis vandbalancen er rigtig. Overdreven solstråling får græsserne til at miste meget vand gennem fordampning. I sommermånederne er vandbehovet pr. kvadratmeter omkring fem liter. Når himlen er overskyet, falder behovet for væske.
En meddelelse:
Om efteråret falder væksthastigheden støt på grund af faldende temperaturer og reduceret lysindfald. Kulmen holder op med at vokse ved omkring fem graders lufttemperatur, mens rodvæksten stopper ved -0,5 grader Celsius.
fremskynde væksten
Løsn jorden grundigt før såning. Som et resultat falder frøene ned i beskyttende sprækker i jorden, hvor der er jævne forhold. Dæk kun frøene tyndt med substrat, så spirerne kan vokse hurtigere fra jordoverfladen. Uønskede arter bør fjernes hurtigt. Selvom de fleste græsarter er ret konkurrencedygtige og kan holde sig over for andre planter, så berøver såkaldt ukrudt græsset for næringsstoffer. Fodre frøene med en startgødning. De giver de unge græsser vigtige næringsstoffer til hurtig og sund vækst, hvor fosfor udgør en stor del af startgødningen.
- Nitrogen: vækst af bladene
- Kalium: øger modstandskraften
- Fosfor: rode
Tip:
De unge græsser skal kunne udnytte næringsstofferne så hurtigt som muligt. Påfør derfor startgødning en til to uger før såning.
Lær mere om plænepleje
Slibning af græsplænen: hvor meget sand pr. m²?
Plænen er havens omdrejningspunkt. Slibning af plænen kan effektivt påvirke dens udseende. Der er dog et par ting at overveje, for for meget af det kan også skade greenen. Læs her, hvor meget sand du skal påføre pr. m², når du sliber plænen.
Overså græsplænen uden at skræmme?
Hvilken hobbygartner drømmer ikke om en tæt, frodig grøn græsplæne? Skaldede pletter ser ikke kun grimme ud, de fremmer også vækst af ukrudt. Men kan du overskue en græsplæne uden at rydde den først?
Genkend og bekæmp sofagræs med succes | 10 tips
Sofagræs er et af de mest genstridige ukrudt. Her er der dog også forskelle, for ikke alle arter bliver et problem i haven. Men hvis det krybende eller almindelige sofagræs er til fortræd, kan du gribe ind over for det med vedholdenhed og de rigtige teknikker.
Jerngødning: den rigtige brug i plænen
Jerngødning forsyner plænen og virker mod mos. Det skal dog bruges korrekt. Overhold derfor følgende råd for at opnå optimale resultater for græsplanterne og for at undgå skader på engen.
Hjælper kaffegrums mod kløver i græsplænen?
Kløver i græsplænen er en gene, som mange haveejere døjer med. Græsplæner, som i nogle tilfælde er spækket med talrige reder, er ofte ramt. Som et alternativ til kemiske midler spekulerer mange på, om kaffegrums er effektivt mod ukrudt.
Røllike i græsplænen | Hvordan slipper jeg af med røllike?
Der er ingen tvivl om, at røllike er en af de mest kendte lægeurter. Det hjælper mod forkølelse og bruges mod hudsygdomme og gynækologiske problemer. På den velplejede græsplæne ses hun som en ballademager. Hvordan slipper du af med dem? Findes der effektive alternativer til kemikalieklubben?