Membrantag fra A-Z: fordele og ulemper, hældning og konstruktion

Mellemgulvet kan optræde på mange måder. Det er også i stand til at tilføje design eller funktionel værdi til de mest forskellige tagformer. Her vil du lære nyttige ting om det dobbelte tag, fra strukturen og mulige anvendelser til yderligere, interessant information.

Når et tag er tyndt

Først kunne man blive mindet om dværgen med begrebet mellemgulvet. Denne antagelse vil heller ikke være urimelig, eftersom et dobbelttag beskriver taget af en tværgående bygning på en hovedbygning med hovedtag. I sidste ende betyder "Zwerch" dog hverken mere eller mindre end "tværgående", således at membranen ikke får sit navn fra sin dimension, men fra sin orientering. I arkitekturen findes konceptet med membrantaget faktisk kun i rigtige tværgående bygninger, altså underordnede strukturer, der er tydeligt genkendelige og læselige i bygningens fulde højde.

Uden for fagsproget findes udtrykket også ofte i forbindelse med kvistvinduer, dvs Overbygninger, der på alle sider er omgivet af hovedtagområdet og kun kan aflæses fra "toppen" på taget er. Oplysningerne nedenfor kan nemt anvendes på begge varianter, dvs. på tagdækning af rigtige tværkonstruktioner og kvisttage. Begge sager er næsten helt ens, både optisk og teknisk.

Betydningen af ​​en diafragma

Årsagerne til at bruge et dobbelttag kan være lige så individuelle som de bygninger, der er udstyret med det. Den objektive merværdi af dette tagelement kan dog begrænses til to grundområder:

1. Optisk merværdi:

• Udstykning, udstykning og omrids af hovedtaget
• Reduktion af den visuelle tyngde af hovedtaget gennem små, supplerende strukturer

2. merværdi med hensyn til brug:

• lige vægge i stedet for skrå tage på hovedtaget for bedre indretning
• Større rumhøjde til lounger, adgang eller teknologi (f.eks. B. elevator) på loftet

Taghældningen

På dette tidspunkt handler det ikke om selve membranens hældning, men om den nødvendige stigning på tagfladen, hvorfra membranen skal rage ud. Teoretisk set er dette muligt med enhver form for hældning, men jo fladere hældning, jo større skal tagfladen være. Dette er den eneste måde at opnå den højdeforskel, der kræves for at rumme membrantaget på grund af tagets hældning. Højdeforskellen skal ikke kun være så stor, at konstruktionen af ​​det dobbelte tag forsvinder ind i det. Derudover skal der naturligvis også tages højde for den ekstra gevinst i rumhøjde under membrantaget reflektere igen og derudover er en vis bevarelse af hovedtagområdet omkring membrantaget mulig være. Denne sammenhæng kan tydeligt ses i praktiske eksempler:

1. Taghældning 45° / husdybde 8 meter (normalt parcelhus) / midterryg:

• resulterende højdeforskel på hovedtagarealet 5 meter
• Gennemsnitlig tagkonstruktionshøjde på halvtaget med isolering mm. ca. 0,30 m
• Minimumshøjde på lounge i taget (afhængig af forbundsstaten) ca. 2,20 m
• Resterende resthøjde på hovedtaget ved dobbelttag som fladt tag 4,00 meter mindre 2,50 meter samlet højde af bindingsværket = 1,50 meter

2. Taghældning 30° / husdybde 8 meter (normalt parcelhus) / midterryg:

• resulterende højdeforskel på hovedtagarealet 2,66 meter
• Gennemsnitlig tagkonstruktionshøjde på halvtaget med isolering mm. ca. 0,30 m
• Minimumshøjde på lounge i taget (afhængig af forbundsstaten) ca. 2,20 m
• Resterende resthøjde på hovedtaget med pulttag som fladt tag 2,66 meter mindre 2,50 meter samlet højde af bindingsværket = 0,16 meter

3. Taghældning 25° / husdybde 8 meter (normalt parcelhus) / midterryg:

• resulterende højdeforskel på hovedtagarealet 2,22 meter
• Gennemsnitlig tagkonstruktionshøjde på halvtaget med isolering mm. ca. 0,30 m
• Minimumshøjde på lounge i taget (afhængig af forbundsstaten) ca. 2,20 m
• Resterende resthøjde på hovedtaget med pulttag som fladt tag 2,22 meter mindre 2,50 meter samlet højde af bindingsværket = -0,30 meter

Det bliver hurtigt klart, at selv med en minimal byggehøjde på membrantaget som et ikke-hældt fladt tag sædvanlige levedybder, er et område allerede nået fra en hældning på 30 grader, hvor et dobbelttag er lige knap funktioner. Hvis membrantaget nu er endnu højere på grund af en anden tagform med en hældning, kan det kun med en højere hældning af hovedtaget eller en tilsvarende større dybde af tagfladen op til rygningspunktet realisere.

Hvor en diafragma virker

I princippet kan et membrantag sammen med den tilhørende tværkonstruktion eller tagkonstruktion monteres hvor som helst indse, hvor den kommer ud af en skrå tagflade med den allerede forklarede hældning kan. Dens praktiske brug viser dog, at anvendeligheden er underlagt yderligere begrænsninger.

Velegnet til:

• sadeltage
• tøndetage (med tilstrækkelig krumning)
• mansardtage
• valmtag og halvvalte tage med stort resterende tagareal

Moderat velegnet til:

• Valmtag i lille format og halvvalmtage (på grund af utilstrækkeligt resterende tagareal)

Uegnet til:

• indmurede tage (da det er meget svært at forene designet med en klar form, og hældningen ofte ikke er tilstrækkelig)
• Flade tage (da der ikke er nogen nævneværdig hældning)

Tagformer og inddækninger til membrantaget

Faktisk kan alle gængse tagformer og dækmaterialer i moderne boligbyggerier realiseres med membrantaget. Afhængig af den valgte tagform membrantaget kan enten virke imponerende eller smelte diskret ind i hovedtagområdet. Kun et par begrænsninger at tilføje:

• Rygningsretningen på sadel-, valm- eller tøndetage er altid vinkelret på hovedtaget
• Hældningen på bagtaget (skrå tagflade med samme orientering og stigningsretning som hovedtaget) er altid mindre end hovedtagets hældning
• Med valmtag er kun ensidig valmoverflade mulig

Af hensyn til ensartet udseende anvendes normalt de samme dækmaterialer til halvtaget som til hovedtaget. Plader eller folie anvendes kun, hvis membrantagets hældning er for flad, eventuelt som kontrast til hovedtaget.

Konstruktionen

Et membrantag anvender som regel den tagkonstruktion, der anvendes til hovedtaget af økonomiske årsager. Da byggehøjden, som allerede vist i eksemplet, ofte er et problem, anvendes ofte isolering i taget med et isolerende lag indsat mellem spærene. Den indvendige dampspærre og den udvendige underlagsmembran er fastgjort til de passende niveauer af hovedtaget.

Fra et konstruktivt synspunkt er membrantagets belastninger afledt direkte fra de solide vægge nedenfor. Ser man derimod ikke på en rigtig tværbygning, men på en kvist, er hele kvisten inklusiv vægge og tag normalt placeret som en trækonstruktion på de begrænsende spær. Vægkonstruktionen tager også udgangspunkt i hoved- og mellemtagets struktur og repræsenterer dermed i sidste ende en slags lodret del af tagfladen.

Omkostninger

Hver membran betyder naturligvis ekstra omkostninger. Sammenlignet med hovedtaget er disse væsentligt højere pr. kubikmeter skabt volumen, da andelen af ​​kuvertarealet er væsentligt højere. Små tværgående bygninger til forbedring af de enkelte rums anvendelighed kan realiseres for så lidt som 10.000 euro. Hvis tværbygningen også rager frem foran hovedbygningen i etagerne under, stiger omkostningerne tilsvarende.

Fordele og ulemper

I de fleste tilfælde har disse fordele og ulemper indflydelse på membranen:

Fordele

• Højere rumhøjde for bedre anvendelighed
• Yderligere lodrette vægge for bedre indretning på loftet
• Bedre eksponeringsmuligheder ved brug af normale facadevinduer
• Strukturering og opløsning af hovedtaget
• Alsidig i dimensioner, form og belægning

Ulemper

• Høje omkostninger i forhold til den skabte plads
• Ved små tage er størrelsen stærkt begrænset
• Talrige konstruktive tilslutningspunkter på hovedtaget, således komplekse og udsat for fejl
• Kun med en vis taghøjde el hældning mulig

Lær mere om tag/loft