Kastanjeboletus er en af de mest populære spisesvampe om efteråret. Det forekommer i skovene i Centraleuropa. For at søge specifikt efter det, er det vigtigt at kende de foretrukne steder.
Til sagen
- Det typiske kendetegn er den brunlige våde hat
- foretrækker nåleskove
- i selskab med gran- eller lærketræer
- Kan findes fra september til sent efterår
- overvejende hjemmehørende i Centraleuropa
Indholdsfortegnelse
- Se
- fordeling
- Beliggenhed
- Indsamlingstid
- Ofte stillede spørgsmål
Se
Kastanjeboletus (Imleria badia) skylder sit navn både på grund af dens smag og udseende, da hætten er ens i farven kastanjerne. Den brune farve er også årsagen til det videre navn brun kasket.
Egenskaber:
- Kasket: 3 – 15 cm diameter, mørk eller lysebrun, glat, overflade fugtig til fedtet
- Stilk: 5 – 12 cm lang, brunlig til gulbrun, let korn, ofte buet
- Rør: gullig eller grønlig-gul, blålig misfarvning ved tryk
- Kød: hvid, af og til lysegul
Kastanjeboleten har en behagelig nøddeagtig smag, hvilket gør den til en populær spisesvamp. Af og til kan den være let sur, hvilket ofte er tilfældet med ældre eksemplarer.
Udtrykket "Brun Cap" bruges også om den kommercielt tilgængelige dyrkede Träuschling (Stropharia rugosoannulata). Den dyrkede Träuschling kan også dyrkes i haven på halm eller flis.
fordeling
Kastanjeboletus er udbredt i Centraleuropa. Det forekommer både ved kysterne og i Alperne.
Det er især almindeligt i lande med køligt, men ikke for koldt efterår:
- Tyskland
- Østrig
- Tjekkiet
- Polen
- Slovenien
Kastanjeboleten bliver sjældnere jo varmere eller køligere klimaet bliver.
Beliggenhed
Som mange andre svampearter danner kastanjeboletus en mykorrhizal forbindelse med andre planter. Det giver derfor mening at foretrække at lede efter nåletræer, hvor svampen ofte optræder.
Kastanjeboletus foretrækker følgende træer:
- Graner
- lærketræer
I lande, hvor denne træart ikke er almindeligt forekommende, kan den også vokse i selskab med andre nåletræer såsom fyrretræer. Kastanjeboleten forekommer ikke i løvskove, fordi jorden der normalt ikke er sur nok. Den kan kun findes i blandede skove, men kun hvis der er en betydelig bestand af nåletræer der.
Indsamlingstid
Kastanjeboletus er en typisk efterårssvamp. Hans Indsamlingstid starter i september og fortsætter til det sene efterår. Hvis sommeren er ret kølig og fugtig, kan du gøre det i slutningen af juli eller begyndelsen af august på eftersøgningen efter de velsmagende spisesvampe.
I overgangssæsonen er der risiko for forveksling med andre svampe. Visuelt ligner f.eks. netstilkede heksekugle (Suillellus luridus), som ofte findes i sensommeren, men som kun anses for at være delvist spiselig eller uspiselig.
Ofte stillede spørgsmål
Visuelt ens og findes også på de samme steder er for eksempel galdebenet (Tylopilus felleus). Sandspyd (Suillus variegatus), gedens læbe (Xerocomus subtomentosus) eller rødfodet boletus (Xerocomellus) chrysenteron). Det eneste problem er forveksling med galdeboleten, da den smager ubehageligt bittert.
Som med enhver form for svamp bør kun yngre eksemplarer spises. Ældre svampe kan producere giftstoffer eller er inficeret af andre typer svampe såsom skimmelsvamp, som ikke er direkte synlige. Derfor bør du kun spise unge kastanjesvampe. Hvis farven på svampen på kastanjeboletus har tendens til at være grønlig, så er svampen normalt for gammel til at blive spist.
Kastanjeboletus er ikke en beskyttet svampeart. De regionale svampebestemmelser gælder derfor for indsamlingen, som eksempelvis generelt begrænser indsamlingsperioden for svampe. hvor man kan finde, hvor meget pr person og dag kan afhentes.
