12 typer beton- og betonklasser: oversigt

Betontyperne er lige så varierede som dens anvendelse som et moderne byggemateriale. Opdelt i klasser er der den rigtige beton til enhver brug. Vi forklarer hvilke typer og klasser der findes.

Betontyper

Hvor beton i sine tidlige dage for over to tusind år siden "kun" var en homogen erstatning, der var let at fremstille på stedet var til sten, er byggematerialet i dag overbevisende med sin enorme specialisering inden for en bred vifte af anvendelser. Afhængig af kravene kan sammensætningen og egenskaberne variere meget.

Isolerende beton

Beton genererer typisk sine enorme belastningsevner gennem en høj densitet på 2,0 til 2,5 kg/dm3. Dette er ledsaget af ekstremt dårlige isoleringsegenskaber. For at gøre brugen af ​​yderligere isoleringsmateriale forældet, har isoleringsbeton også acceptable isoleringsværdier.

• Opgave: Fremstilling af bærende komponenter med isolerende effekt
• Specialitet: Tilslag som naturlig pimpsten, ekspanderet ler eller skumglas som luftinddragende midler
• Anvendelseseksempler: Komponenter eller bygninger med betonlook med krav til varmeisolering

Fiberbeton

Som et alternativ til det kendte armeringsstål anvendes forskellige fibre i fiberbeton for at øge bæreevnen.

• Opgave: høj bæreevne med små komponentdimensioner
• Specialitet: Glasfibre, tekstilfibre eller sjældent metalfibre som erstatning for armeringsstål
• Anvendelseseksempler: slanke komponenter, såsom beklædning, møbler eller havegenstande mv.

BEMÆRK: Normalt skal beton, afhængig af den påtænkte anvendelse, have et vist betondæksel over indbygget stål som korrosionsbeskyttelse. Ved ikke-metalliske fibre kan overlapningen være væsentlig mindre, og komponentdimensionerne kan derfor reduceres væsentligt.

Letbearbejdelig beton (LVB)

Med hensyn til kornstørrelsen og de anvendte tilslag er LVB gearet til at kunne forarbejdes så ensartet som muligt og uden skader. Den opfylder høje tekniske og visuelle krav med enkel installation

• Opgave: nem montering i tæt, kompliceret forskalling med tæt armering uden fejl, gruslommer mv.
• Specialitet: maksimal kornstørrelse normalt 8 til 16 millimeter, ofte tilsætning af superplastificeringsmidler og hærdningshæmmere
• Anvendelseseksempler: Lyse betonkomponenter, slanke søjler eller bjælker

Gennemskinnelig beton

Det er rigtigt, at der ikke er nogen egentlig "gennemsigtig" beton. Det er dog muligt at gøre den gennemskinnelig til specielle effekter.

• Opgave: Transport af lys gennem betonkomponenten som effekt el for grundlæggende lysstyrke
• Specialitet: lagdelte glasfibermåtter el -bundter som lyskanaler
• Anvendelseseksempler: Kunstinstallationer, offentlige bygninger, museer og hellige bygninger

OPMÆRKSOMHED: Indarbejdelsen af ​​glasfiber i betonen begrænser brugen af ​​armeringsstål. Jo mere lysgennemtrængelighed der ønskes, jo mere begrænses komponentens bæreevne.

Normal beton

Den mest almindelige type beton er almindelig beton. Normal beton anvendes altid, når grundblandingen ikke består af tilslag, inventar mv. er modificeret til en speciel type beton.

• Opgave: Fremstilling af normale bærende betonkomponenter uden særlige krav
• Specialitet: Masse i.d. R. mellem 2,0 og 2,5 kg / dm3, trykstyrke 5,0 til 55,0 N // mm2, hærdning til standardstyrke iht. DIN efter 28 dage
• Anvendelseseksempler: Vægge, lofter, fundamenter mm.

Genbrugsbeton

Genbrugsbeton tager fat på tendensen til mere bæredygtighed og erstatter, afhængigt af de ønskede egenskaber, dele af mineraltilslagene med genbrugsbygningsbrokker. Samlede egenskaber såsom kornstørrelse, graderingskurve, belastningskapacitet mv. bibeholdes uændret og tages i betragtning.

• Opgave: Reduktion af forbruget af begrænsede ressourcer
• Specialitet: Genvundet murbrokker som erstatning for mineraltilslag (sand, grus, grus)
• Anvendelseseksempler: afhængig af betonklassen, såsom betontyper uden genbrugsbyggematerialer

Spundet beton

Spundet beton beskriver fremstilling af aksialt symmetriske lineære komponenter såsom stolper, master, rør mv. i roterende hule forme.

• Opgave: Meget komprimerede, tyndvæggede komponenter med høj bæreevne ved brug af centrifugalkraft
• Specialitet: Stærkt lagdelt struktur på grund af ingredienser med forskellig vægt i centrifugen
• Anvendelseseksempler: Elmaster, betonrør mv.

Selvkomprimerende beton (SCC)

Utilstrækkelig komprimering på grund af vanskelig adgang til forskallingen eller ekstrem tæt armering fører ofte til visuelle og tekniske defekter i betondelen. Selvkomprimerende beton kræver derimod ikke mekanisk komprimering ved rystning eller stamping.

• Opgave: Undgåelse af ufuldkommenheder, gruslommer mv. i smal forskalling
• Specialitet: høj ensartethed uden mekaniske komprimeringsmetoder på grund af tilsætning af superplastificeringsmidler og hærdningshæmmere
• Anvendelseseksempler: Lyse betonkomponenter, filigrankomponenter som søjler og bjælker, broer mv.

Frilagt beton

I nogen tid nu har mange designere bevidst brugt beton som en synlig overflade. En overflade uden luftbobler eller gruslommer er vigtig for et udseende af høj kvalitet.

• Opgave: højkvalitets optisk overflade
• Specialitet: kraftig brug af superplastificeringsmidler, nogle gange farvede tilsætningsstoffer for at ændre udseendet
• Anvendelseseksempler: Bygninger med et lyst betonlook, ingeniørkonstruktioner som broer, støttemure, underføringer mv.

forspændt beton

Normal jernbetons bæreevne kan øges yderligere, hvis hele komponenten spændes fra start mod den senere belastnings retning. Man taler så om såkaldt forspændt beton eller forspændt beton

• Opgave: Forøgelse af modstandsdygtighed
• Specialitet: Montering af spændetråde, spændetove eller spændestænger, der er teknisk spændt efter at betonen er hærdet (især ved skruning)
• Anvendelseseksempler: Industrielle strukturer, trafikstrukturer (broer!)

Stemplet beton

Uden armering og kun komprimeret ved mekaniske påvirkninger er udstanset beton den ældste type beton. Det er især almindeligt i eksisterende bygninger, for eksempel på fundamenter eller massive bropiller.

• Opgave: Absorption af trykbelastninger, ofte i fundamentskomponenter
• Specialitet: ingen armering, montering i lag og komprimering ved stamning
• Anvendelseseksempler: Tidligere for alle betonkomponenter, i dag stadig lejlighedsvis i gartneri som fundamenter og for andre underordnede komponenter

Konkrete klasser

For at få præcis det ønskede eller For at opnå den beton, der kræves til en opgave, findes der i dag en række forskellige klassifikationer. Hver klassifikation betragter en anden egenskab. Som følge heraf kan tekniske navne for en bestemt beton i dag omfatte en lang række forskellige definitioner. Klassificering efter:

Trykstyrkeklasse

Den afgørende faktor for en betons modstandsdygtighed er det tryk, den kan modstå, når den er størknet. Typiske navne er et "C" for "Beton" og to tal adskilt af en skråstreg. Det første (mindre) tal angiver belastningen i N/mm2 for en cylindrisk prøve, det andet tal for en terningformet prøve. Almindelige trykstyrkeklasser er:

• C8/10 (f.eks. B. i tilfælde af mager beton til mindre jordforbedringer, i gartneri osv.)
• C12/15
• C16/20
• C20/25
• C25 / 30 (fælles for mange typer almindelig beton, f.eks. B. i klassisk husbyggeri)
• C30 / 37 (fra denne klasse som regel kan kun fremstilles med særligt teknisk udstyr)
• C35/45
• C40/50
• C50/60
• C55/67
  etc.
• C90 / 105 (fra dette tidspunkt er der ikke længere en generel godkendelse, derfor kræves godkendelse hver gang i individuelle tilfælde, produktion teknisk kun mulig som spundet beton)
• C100 / 115

Eksponeringsklasse

Alt efter hvor meget en betonkomponent er udsat for miljøpåvirkninger, skal den kunne yde permanent modstand mod disse påvirkninger. Til dette formål er beton opdelt i forskellige eksponeringsklasser:

• X0: Uarmeret beton og fundamenter uden frost, ingen risiko for angreb for beton og/eller armering
• XC (1-4): Indendørs eller fundamentskomponenter med høj luftfugtighed (swimmingpool, stalde, vaskerier osv.), åbne strukturer
• XD (1-4): Komponenter i sprøjtetågeområdet i trafikområder, vejbaner, saltvandsbade
• XS (1-3): Eksterne komponenter nær kysten, samt havneanlæg, kajmure mv.
• XF (1-4): Færdselsarealer behandlet med afisningsmiddel, havvandskomponenter, rydning af spor
• XA (1-3): Komponenter udsat for kemiske angreb, såsom tanke i rensningsanlæg, flydende gødningstanke, fermenteringssiloer
• XM (1-3): Slitage, f.eks. Fx til industrigulve

Derudover betegner fire kvalitetsklasser W0, FW, FA og WS betonkvaliteten for komponenter udsat for fugt.

Konsistensklasse

Afhængigt af den påtænkte anvendelse kan beton med visse flydeegenskaber eller endda stående egenskaber være nødvendigt:

• C0: Meget stiv, ikke DIN EN206
• F1: stiv
• F2: plast
• F3: blød
• F4: meget blød
• F5: flydende
• F6: meget flydende
• F6 *: SCC (selvkomprimerende)

Samlet

Alt efter behov kan tilslag i forskellige størrelser anvendes til betonen. Der skelnes mellem sandbeton, grusbeton eller stenbeton. Hvilken kornstørrelse der anvendes, er angivet med den maksimale diameter (Dmax).

Bulkdensitet

Afhængig af betonens tæthed er den opdelt i tre kategorier.

• Letvægtsbeton
• Normal beton
• Tung beton

DDIN EN206 opdeler hver af disse kategorier i bulk densitetsklasser, hvorfra bulk densiteten er afledt. For letbeton er der for eksempel 6 rumvægtsklasser D1,0 til D2,0, hvor D2,0 betyder en rumvægt mellem 1.800 og 2.000 kg pr. kubikmeter beton. En betons rumvægt er vigtig for egenvægten af ​​en komponent, men også for definitionen af ​​en belastning ved f.eks. en betonkomponent.

Typiske navne

En bestemt betonblanding skal ikke altid klassificeres i alle tilgængelige klasser. Nogle gange er det tilstrækkeligt at bestemme eksempelvis belastningen og eksponeringsklassen, mens massefylden og kornstørrelsen er irrelevant for den påtænkte anvendelse. En typisk beton til fundamentskomponenter, såsom fundamenter, gulvplader mv. er således nogenlunde:

C25 / 30 XC1

Det er en typisk normal beton med middel belastningsevne med en lav Modstandsdygtighed over for fugt, som f.eks. normale komponenter i kontakt med jorden uden tryk Grundvand mv. Kan bruges.